Jeg får ikke lavet en skid

by

Efter som jeg har pakket mit garn af vejen – er det som om den sidste kreativitet er blæst helt væk.

Jeg sidder der og sidder – klapper lidt på dit og dat – går til og fra – planlægger “at i morgen gør jeg det her” – men intet sker :(

Jeg passer de ting jeg skal – med mine beagler – planlægger aftensmad – får vasket op – får støvsuget og den slags ting – og så sidder jeg der og glor på PC skærmen – zapper lidt fra dit til dat – tænker – “nå nu er der sket det og det” og så tænker jeg ikke videre over det mere. Nogle gange snakker vi tingene igennem ved aftens bordet – eller når Mathias sætter noget i gang. Men ellers tænker jeg ikke videre over ret meget.

Jeg går i seng om aftenen – sover – står op – gør de ting jeg skal – hele dagen igennem – for så at starte påny dagen efter. Hmm jeg fornemmer at den mørke tid kommer mere og mere snigende og med det – så lukker jeg i på mange punkter – det er der som sådan intet nyt i – sådan er det hvert år.

Mine hænder og arme lever deres eget liv – nogle dage fungerer de fint – for andre dage at volde mig mange problemer – når jeg ikke kan smøre et stykke mad eller lukke pålægs pakkerne op – røre i gryderne eller holde på småting, ja så er min lunte ret kort og jeg bliver ofte irriteret.

Som noget nyt – fik jeg pludselig en betændelses tilstand i mit venstre knæ. Det startede om natten – gjorde sindsygt ondt og da jeg var oppe på toilettet var knæet omkring den øverste del af knæskallen ild rødt og varmt. Dagen efter måtte jeg tage smertestillende – for beaglerne skulle jo luftes. Et par dage efter var det igen væk – men der var et ret ømt punkt – lidt a la det jeg oplever i mine mellemste fingerled – hvor ledkapslen er øm og jeg bare ikke skal slå mine fingre imod nogensteder.  Dette er en permanent tilstand – men man lærer at passe på, så du for så vidt, undgår at støde ind i ting med fingerne, det meste af tiden. Som altid hjælper varme godt – mine hænder må ikke blive kolde – for det sender virkelig olme smerter ud gennem dem.

Jeg forsøger dog så vidt muligt ikke at love mig selv for meget – det er jo nok den værste ting man kan gøre, for udfaldet er jo at den eneste det går ud over er dig selv.

Jeg nyder dog gå turene med beaglerne i sær når vejret er godt og hvor man rigtig ser naturens farver falme. Jeg sidder også stadig ude på gode dage – tager min kaffe med derud og får noget frisk luft på den måde.

I dag er der gået en måned siden Hr Mand fik fjernet galdeblæren. Han er stadig mærket af det – men det går fremad stille og roligt. Den forstørrede prostata får han nu medicin for som hjælper med at få tømt blæren. Det betyder dog han skal til kontroller ind i mellem – men lige nu går det godt. Han starter på kursus i Odense – hver mandag om aftenen frem til det tidlige forår hvor han så skal til eksamen. Udover det også et lille lyn kursus – torsdag aften samme sted. IT branchen rykker sig jo hele tiden – så derfor skal der hænges i for at følge med.

Så kom september

by

Kalenderen siger 1. september i dag – og dermed er det officielt den første efterårs måned. Kors jeg syntes tiden render derud ad og man følger bare med og pludselig er året omme igen – og det hele starter påny.

Året her har jo stået i sygdommens tegn. Der kom lige en galdeblære og div. andre ting i vejen – men det er jo heldigvis noget der er slut nu – det er bare op helingen der mangler.

Hvad mig selv angår – ja så har året heller ikke været så godt for mig, i det mine hænder og arme bare ikke har det godt. Jeg har bidt tænderne sammen så godt jeg kunne, men må nu erkende at visse ting må ændres – i hver fald for en periode – så må jeg se hen af vejen hvordan det hele vil gå.

Det betyder farvel til mit elskede garn og syslerier med strik og hækling. I dag har jeg pakket det væk – og så må jeg se hvordan det går. Kommer jeg ikke i gang igen vil jeg se om jeg kan afhænde noget af garnet – men lige nu er jeg bedøvende ligeglad – da mit helbred betyder mere end det.

Jeg har brug for mine hænder – for jeg har jo 3 beagler og det skal IKKE gå ud over dem, at jeg ikke kan håndtere dem eller gå ture med dem. Jeg har taget dem til mig fordi jeg vil dem – så den er ligesom ikke længere.

Jeg skal jo også kunne håndtere mig selv – samt lave ordentlig mad – grundet den sygdom jeg har. Det betyder også at jeg bedre kan tage min medicin – som jeg jo skal bruge mine hænder til når jeg skal føre sprøjten med insulin – en meget vigtig del ;)

Jeg har dog hentet mine malebøger frem og vil i gang med puslespil igen – for det er nu engang ikke så hård ved mine hænder – som effekten af håndarbejdet har haft,

I går fik jeg sørme lavet drømmekage og tilberedt noget ordentlig aftensmad – så gør det ikke så meget at hænderne smerter om aftenen – for da kan jeg med god samvittighed sætte mig foran TV’et og nyde en film eller serie.

Denne weekend skal vi slappe af – velvidende at Hr. Mand er på vej i bedring. Han begyndte at arbejde torsdag – så har allerede nu 2 arbejds dage bag sig. Han er træt – men sådan må det være lige i starten og det er sikkert sundt at få tankerne hen på noget andet.

Jeg elsker efteråret – selvom det bliver tidligere mørkt – så er der en vis charme over efteråret. Jeg elsker at se naturens farver og opleve den mere friske luft der kommer. Efterårets palet af farver har en helt speciel effekt på mit humør – så ingen tvivl om at det er en af mine favorit perioder i årets gang. Den samme effekt har foråret på mig – når alting vågner op påny. Der imod er jeg ikke så vild med sommeren og vinteren.

Jeg sad her til eftermiddag ude i haven og kunne tydelig fornemme at årstiden er ved at skifte. Birketræet er allerede blevet tyndt i toppen og overalt ligger de visne gyldne blade på græsplænen. Beaglerne har fået en anden energi – det er som om, den mere friske og klare luft er noget de godt kan lide.

Jeg ved dog også godt at når vi nærmer os Jul – så lukker jeg i, da den mørke tid bestemt ikke er noget jeg er vild med. Mørket om morgenen kan godt få mig til at trække ekstra op i dynen – he he

Foreløbig sidste opdatering

by

Hr. Mand har nu været på privathospital i Århus (mandag) og det har så vist sig at han har nogle begyndende prostata problemer.

Han er nu i medicinbehandling – noget som skal hjælpe til at “åbne” op så han bedre kan komme af med “vandet”.

Dette er han startet op på i dag og samtidig har han nu været i Vejle på privathospital – her til formiddag og få fjernet kateteret. De næste 14 dage bliver så en prøve på hvorvidt medicinen hjælper ham godt nok og han skal så retur til kontrol om 14 dage.

Hjælper medicinen ikke godt nok – ja så hænger der måske en ny operation og venter??

Det bedste er jo at kateteret er fjernet – det giver lige lidt mere frihed. Dog er han stadig plaget af smerter –  dels fra blæren for det er ikke helt uden gener at få fjernet kateter igen – og dels fra galdeblære operationen – som han jo ikke er kommet sig over endnu.

Dog skal han ikke videre til urologerne i september – da der er sat andre ting i gang på privat hospitalet.

Måske når han på arbejde i denne uge – det afhænger af hvordan det hele ser ud i morgen, hvor han bliver hjemme. Han er dog sygemeldt denne uge ud – så nu ser vi hvordan det går, de næste dage. Hellere et par ekstra dage og så være klar, fremfor en halvhjertet start.

 

 

Hr. Mand er kommet hjem

by

Mandag formiddag ringede Hr. Mand – at de nu ville sende ham hjem. Vi aftalte at jeg skulle vende bilen må Kolding – så jeg kunne være der omkring ved 15 tiden.

Jeg kom afsted – men i baggrunden truede mine hænder med at takke af for denne gang – så jeg kørte stille og rolig derned ad.

“overraskelsen” var noget stor da jeg så Hr. Mand – for de ville sende ham hjem i ført kateter!! Glæden brast lige der – men nuvel, det kunne jo ikke være anderledes – for der måtte ikke stå noget urin tilbage i blæren når man har tisset og det kunne de måle der gjorde på  Hr. Mand.

Vi blev altså sendt hjem med et nyt problem og de remedier der skal til med hensyn til kateteret.

Udover det var han jo mærket på den måde at det manglende organ (galdeblæren) skabte noget uro i kroppen – han havde fået kraftig antibiotka gennem et par døgn, grundet feber – en bivirkning som følge af galdeblære operationen – samt en træthed – fordi man ikke hviler ordentlig på et sygehus og så selvfølgelig bekymringen over den her vandladning der ikke ville komme ordentlig i gang. Sygehuset ville lave henvisning til urolog i Vejle – så han kunne få checket op på hvad der kunne forårsage den her manglende vandladning – som igen godt kunne have sit udløb i den netop overståede operation.

De seneste to dage og nætter er forløbet fint – med hensyn til ro og søvn – samt det irriterende kateter. Han spiser og drikker normalt og er fysisk på vej i bedring.

I dag tog han fat i Kolding med henblik på urologen og den havde de afsendt til Vejle. Ringer så til Vejle sygehus – jamen det er kommet og der er lige kigget på det. Der kan blive en tid den 15/9!!  – altså 3 uger fra nu. Nahhh – det er ski 3 uger for lang tid at skulle rende rundt med et kateter. Han har også et arbejde der skal passes altså.

Hr. Mand har en sundhedsforsikring gennem sit arbejde og dem kontaktede han med henblik på privat hospital. Her var meldingen at det var helt ok. Ringede til Privat hospital og sørme om ikke der var en tid nu på mandag – 28/8 – dog er det i Århus – men det er da bedre end at skulle vente 3 uger!!

Falck kører ham derop – da vi har haft den ordning siden vi fik vores første hund for 17 år siden og dengang havde vi ikke bil. Jeg må gerne komme med – men hvis nu – at de beholder ham på hospitalet – så kan jeg ikke komme hjem – da kørslen kun gælder for selve patienten der skal behandles – i så fald skal jeg med tog hjem – og det rækker jeg ikke til, at kunne håndtere – jeg aner heller ikke hvordan jeg har det den dag – med mine hænder mv.

Der er nu et lys der blafrer for enden af tunnelen – vi håber stadig at vandladnings problemet er en bivirkning fra operationen og ikke endnu en operation der venter om hjørnet.

I dag er jeg indhentet af mine hænder og har nu en ubrugelig venstre hånd som jeg slet ikke kan bøje i håndleddet. Begge mine hænder er stive og hævede – men i sær venstre hånden. Det har med andre ord været en tand for meget – de senere dage – med bilkørsel og alle de andre ting jeg jo også laver i løbet af en dag. Everything comes with the price – sådan er det jo.

Hr. Mand er indtil videre sygemeldt de næste 14 dage – så må tiden vise om han kommer på arbejde hurtigere hvis det nu viser sig at der ikke er noget der skal ordnes med urinvejen.

Har nu været på sygehuset

by

Jeg kom endelig af sted i dag til Kolding sygehus hvor Hr. mand pt. er indlagt.

Tingene trækker ud – dog er der en smule bedring i vandladningen – som går bedre – altså et klart fremskridt. Der er desværre en del fokus på “tisseriet” – således oplevede jeg en sygeplejerske der spurgte ud om der var fremskridt. Dette skete i forbindelse med at Hr. Mand får flyende antibiotika gemmen drop pt. I går hen på eftermiddagen fik han pludselig høj feber over 39. Urinen er testet – men der er ingen betændelse. Omvendt har han haft blærebetændelse før som blev opdaget ved et tilfælde i forbindelse med noget andet og hvor han ingen symptomer havde på det. Der snakkes også om prostata – men det håber jeg ved gud ikke – dog er jeg med på at det bør undersøges. Generelt syntes jeg ikke om at der er så meget fokus på vandladningen – klart at man skal af med det – men det kan vel også blive et pres – således at man slet ikke kan?

Havde alt det her ikke sket – så havde han været hjemme forlængst. Han har dog ind i mellem smerter og har også en overgang været i morfin behandling. Så den der med at “du kan gå på arbejde mandag eller tirsdag”  – den holdt ikke stik.

Generelt syntes jeg han så fornuftig ud og selve operations sårene ser fine ud. Det kan jo tænkes at der er kommet galdevæske ud i systemet som kan havde givet ham noget betændelse?

En uge forinden at han blev indlagt – sad vi og så film en aften og hvor han pludselig blev dårlig og kastede op – faktisk besvimede han en kort øjeblik og her kan jeg jo ikke se mig fri for at tænke på galdeblæren – at noget kan have været under opsejling? Men nu er den heldigvis væk – men tankerne kører jo derud af.

Udover det bærer han selvfølgelig præg af – at han ligger på et sygehus. Han keder sig selvsagt – hvilket hele hans krops holdning indikerer.

Jeg håber at i morgen bringer godt nyt – at jeg snart kan køre til Kolding og hente ham hjem. I mens er Mathias og jeg ene på skansen – så vi deler opgaverne lige mellem os.

Det går ikke altid som man forventer

by

Så her hen under aften er Hr. Mand stadig indlagt på Kolding sygehus!!

Jeg har ikke været dernede – men talt med ham og SMS’et i løbet af dagen.

Han kom først på afd. i går aftes ved 19 tiden – så han lå længe på opvågningen :(

Et af problemerne er at han ikke kunne komme af med vandet – så i går aftes måtte de tappe 900 ml og da kateteret åbenbart er gået lidt skævt ind – kom der irritation i urin røret så de måtte sætte kateter ind igen. Det har han i skrivende stund stadig ikke fået fjernet.

Et andet problem var selve sårerne – 4 styk hvoraf det ene var gennem navlen – det andet oppe ved brystbenet og de to sidste i højre side udfor der hvor galdeblæren sidder/sad.

Navle såret blødte efterfølgende – så det rendte de og holdt øje med. Men han kom i gang med at spise i går aftes.

I dag hvor bedøvelsen er ude af kroppen har han desværre fået slemme smerter – så meget at de har måttet give morfin. Der kan godt sive galdevæske ud i området når man fjerner den – så smerterne har været koncentreret omkring det område. Desuden blæser man luft ind i bughulen for at lette på tarmene – så området omkring lever og galdeblære blotlægges – så man kan operere. Hele operationen foregår gennem kikkert via navlen og så bruger man div. redskaber gennem de andre huller man laver indtil galdeblæren.

Nu venter vi så på at han kommer i gang med at kunne lade vandet igen – så håber meget han kommer hjem i løbet af weekenden. Intet er sikkert og ikke to operationer er jo ens – så han kommer nok ikke lige på arbejde på mandag ;)

I morgen kører jeg uanset hvad derned og kigger til ham – så vi tager 1 dag af gangen og ser hvordan billedet så ser ud.

En lang dag

by

I dag kom så dagen hvor Hr. Mand skulle opereres og have fjernet galdeblæren.

For nogle måneder siden blev han jo meget syg og endte med at blive indlagt fordi små bitte sten have stoppet udgangene i galdeblæren og skabt en stor betændt byld på 10 cm. Han var da indlagt i over 3 uger mens han fik antibiotika gennem drop. Hjemme igen forsatte behandlingen med piller – som gjorde at han fik svamp i halsen og munden grundet det kraftige antibiotika. Det tog efterfølgende 3 uger at slå svampen ihjel – så kort og godt nogle forfærdelige måneder :(

 

Jeg kørte med til sygehuset så vi kunne være der kl 10. Drengene tog sig af beaglerne og det herhjemme.

Hr. Mand blev gjort klar kort efter ankomsten – men han var endnu ikke blevet kørt ned da jeg tog hjemad omkring middag. På hjemvejen fik jeg handlet – så vi kunne få noget aftensmad.

Planen var  at Hr. Mand skulle hjem henad aften – hvilket jeg var lidt i mod – var bare ikke glad for at have en “patient” der lige havde været i narkose og hvis han nu blev dårlig om natten? Og med mine dårlige arme – ja jeg tænkte en del på det.

Hjemme igen gik ventetiden mig på nerverne – tankerne var bare hos Hr. Mand – men man kan jo ikke stille en skid op – du er helt magtesløs i sådan en situation. Kl. 16:15 brast tålmodigheden og jeg ringede til sygehuset. Her fik jeg at vide at han var på opvågningen og at operationen var forløbet fint. Så slappede jeg jo lidt mere af efter den infomation.

Lidt over 18 ringede jeg igen – men han var stadigvæk på opvågningen – hmmm??

Jeg fik ryddet væk fra aftensmaden og fik renset Oscars ører og så lød der i baggrunden  den lange bib lyd som når jeg får en SMS.

Det var endelig fra Hr. Mand :D – Han var ok – men kom først hjem i morgen – og så var han ved at få lidt mad. Super godt.

Nu skal drengene og jeg slappe af resten af aftenen – velvidende at Hr. Mand og far nu er blevet befriet for den syge galdeblære og vi nu kan se fremad igen.

Mine hænder holdt ud – da jeg sørgede for god varme på dem og det samme vil ske i morgen – så jeg kan køre til Kolding og hente manden hjem fra sygehuset.

God aften til alle der kommer forbi :D

1 2 47