hoslykkegaard.dk

Håber ikke jeg kommer ud for sådan noget )

http://wulffmorgenthaler.dk/strip/rummet-raket-insulin-WM_strip_DK_20100123.jpg

Simon tog selv toget og mødte sin far på banegården. sammen tog de hen til psykologen som skulle lave en vurdering af Simon. Det gik stille og roligt – hvor der blev snakket nogle ting igennem. Simons far måtte også lige ind omkring med hvornår Simon kravlede, gik, blev renlig og hvornår vi begyndte at bemærke at noget var anderledes hos ham.

Psykologen fastholdt at diagnosen infantil autisme var korrekt og at han også ville anbefale en førtidspension. Så nu skal vi så vente på de sidste papirer så sagen kan gå i orden.

Simons far fortalte at jeg havde skrevet en bog omkring vores drenge, deres opvækst, skolegang og hjemmeundervisningen – og den ville psykologen meget gerne læse – så jeg må have fundet ud af at få den sendt til ham, for det er da interessant for mig at han gerne vil læse og dermed få en anden viden omkring nogle ting

Simon skal til samtale/undersøgelse i morgen hos en psykolog som er specialist i autisme. Denne del er vigtig forud for Simons førtidspension.

Min Simon satte sig i dag med 5 A4 papirer som er lavet som et spørgeskema. Her stilles der alverdens spørgsmål og man skal så svare: nej, lidt, ofte eller en del. Simon kastede sig over skemaet og bageefter fik jeg lov at læse hans besvarelser.

Igen må jeg erkende at mit smukke barn har autisme – som mor er det sgu skrækkelig at kunne læse at ens barn ikke finder sig vel tilpas her i denne verden. Ikke at han finder den direkte skræmmende – men at han tydeligvis har problemer i forholdet til sin omverden. Det står værst til på det sociale område – hvor han ikke føler han rækker til på nogen måde.

Man kan som mor blive trist og ked af at ens barn har det sådan. Jeg håber at Simon ved han er et ønskebarn og altid har været det og at vi hans mor og far kun ønsker ham det bedste. Jeg kan også læse i de mange svar at Simon ikke er klar til at kunne flytte hjemmefra – dertil er han for usikker. Ud fra hans besvarelser kommer også dysleksien til syne – med glemsomhed og ikke at kunne huske hvor man ligger sine ting.

Jeg er meget spændt på hvordan han klarer det i morgen – hvor han selv skal tage toget og så venter hans far på ham, for det er nemlig i den by hvor han arbejder. Sammen følges de så ad til psykologen.

Jeg har længe haft fornemmelse af, at mit BS (blodsukker) var lidt forhøjet på bestemte tidspunkter af dagen. Det sker om eftermiddagen samt aften hvor BS ligger lige i overkanten af det tilladelige, med en gennemsnit omkring 9 og det er for meget. Jeg skal derfor foretage flere målinger efter mit måltid om eftermiddagen, samt det sidste måltid før jeg går i seng om aftenenen. Målingerne vi så give et bedre indblik i hvor slemt det ser ud. Dette vil jeg gøre den næste måneds tid indtil jeg skal til kontrol hos lægen igen. Jeg kan så have målingerne med så hun kan vurdere om jeg evt. skal have et tilskud af hurtigvirkende insulin på disse tidspunkter – dvs. når jeg spiser om eftermiddagen og når jeg skal spise om aftenen.

Jeg er så heldig at jeg har et program på min PC hvor jeg via mit BS apparat kan lægge alle mine målinger ind. Så kan man lave statistikker og en masse andre ting og derved få bedre overblik over sine målinger. Disse målinger kommer jo også lægen til gavn i den sidste ende når der skal snakkes om medicin behandling.

Der er nu næsten gået et skoleår siden jeg stoppede som hjemmeunderviser! Jeg må erkende at jeg altid vil være hjemmeunderviser, og skulle jeg kunne vælge om igen – så ville ingen af mine børn nogensinde være startet i skole. I stedet ville jeg vælge hjemmeskolen til.

Der er så mange fordele ved selv at undervise sine børn- der er naturligvis også ulemper, men dem har jeg svært ved at få øje på. Det handler jo i bund og grund om hvem du er, og hvordan du er skruet sammen. Jeg har bare den holdning at ingen skole eller lærer vil være i stand til at lære mine børn noget, at den simple grund at de har noget kendskab til dem. Kendskabet til sine børn er den største rigdom og deri ligger nøglen til en god undervisning.

Jeg betragter det som en stor gave, at jeg har/har haft overskuet til at gøre det. Dette overskud er der ikke mange forældre som har. Samfundet er desværre sådan indrettet, at mange forældre tror det bedste er at lade deres børn komme i skole. De lærer gennem generationer at det eneste rigtige er skole, for det er kun der deres børn kan blive dygtige, blive sociale og lære at klare sig. Generelt så ved vi jo godt at det ikke passer. Børn lærer bedst gennem deres forældre. I gamle dage så billedet da også sådan ud at børn blev hjemmepasset og dermed var meget mere parat når de så nåede skolealderen. Jeg er selv et af de hjemmepassede børn, som først kom i skole da jeg var 7 år. Heldigvis kom jeg senere i privat skole. En meget fri skole og deraf kommer også mine ideer, at børn skal lære i eget tempo.

Mine børn har et handicap, som gør at de tænker og handler helt anderledes udadtil.  De skal med andre ord have en anden form for forklaring, når de skal udføre en handling. Og her kommer hjemmeskolen for alvor ind i billedet. Fordi jeg ved hvordan de tænker og handler, og det har gjort det let at undervise dem. Undervisning er måske så meget sagt – det var/er nok snarere en slags vejledning til hvordan man kan gøre de forskellige ting.

Et eller andet sted ved jeg i dag, at jeg altid var i mod at mine børn kom i skole. Jeg forstår ikke hvorfor jeg ikke bare lukkede munden op og sagde, at det skulle de ikke. Man er så bagklog – men efter lange og trange år – fik jeg endelig øjnene op, og i dag ved jeg også at jeg ubevidst har modarbejdet skole og lærere hele tiden, fordi jeg fandt alting forkert.

Da jeg startede hjemmeundervisningen, følte jeg at nu lå jeg på den rette hylde. Det her var mit kald og vil altid være det. Derfor ved jeg også at jeg ikke kan opgive hjemmeundervisningen. Jeg kan ikke opgive forummet eller alle de ting jeg har oprettet på min hjemmeside om hjemmeundervisning. Hvis jeg gør det – vil alt mit arbejde være spildt og det vil jeg være ked af. Tit og ofte har jeg ønsket at opgive det – men i dag må jeg erkende at det er en del af mig som er kommet for at blive.

Jeg hjemmeunderviser i øvrigt stadig om end ubevidst - for mine børn behøver stadig vejledning og råd – men i dag er jeg mere en guide og hele verden er vores hjemmeskole.