Pølse biks

Denne ret laver jeg ind i mellem når det skal gå stærkt og det er en kæmpe favorit blandt husstandens “drenge” ;)

Man tager en pose Pommes frites og kommer i bradepanden med bagepapir under.

pommes frites

 

Mens det varmer op i ovnen ved 200 grader – rister jeg snack pebre i tern og løg – så det bliver blødt og væden trækker af

snack peber og løg

Efter ca 20 min blander jeg snack peber og løg sammen med pommes frites – og tilsætter pesto som vendes rundt med. Man kan vælge den pesto man vil – denne gang var det en rød pesto.

 

 

grønsagerne og pesto er blandet sammen

Retten smides i ovnen igen og får ca. 15 min. I mens klargøres pølserne

pølser

Pølserne blandes med det øvrige og retten kommes tilbage i oven. Her får den ca 10 min eller til pølserne er gennem varme.

 

Jeg serverer alt i bradepanden på spisebordet og så er det med at lange til fadet.

den færdige ret

 

Nemt når kræfterne er små og weekenden venter lige om hjørnet.

 

Pepparkaksknäcke

I Aldi faldt jeg over Wasas Peberkage knækbrød som er en limited edition 2017 op under Jul og som er fremstillet i begrænset mængde.

Jeg er meget begejstret for knækbrød generelt og i sær det jeg selv bager. Jeg køber dog knækbrød ind i mellem, når kræfterne ikke lige rækker til at lave selv.

Jeg besluttede mig at prøve den her limited edition Pepparkaksknäcke – som den hedder på svensk – for nu er der kun små 14 dage tilbage inden december banker på og smage det skulle jeg.

Men ak og ve – min begejstring forsvandt ret hurtigt, da jeg smagte den første skive. Jeg blev rent ud sagt, virkelig skuffet over det – for smagen er ret fesen. Det røg dog ned med en kop kaffe og jeg havde kun købt en pakke – så det får vi nok spist endda. Jeg syntes virkelig ikke det var 15 kr værd.

Til gengæld vil jeg så fremhæve Wasas Kanel knækbrød som smager betydeligt mere af Jul

Bloggens fremtid

Jeg har nu været i tænkeboks en uges tid omkring hvad jeg vil med siden her. Mine private skriverier har jeg besluttet at beholde for mig selv. Skulle jeg føle trang til at skulle af med en masse ord – så er der jo den funktion der hedder “privat” – altså jeg kan gøre mit skriv privat – men alligevel få smidt mine ord ned sort på hvidt – så må jeg vurdere hen af vejen, om det skal være sådan i al evighed.

Til gengæld har jeg nu checket mine arkiver igennem og set at her hvor der søges og læses mest er generelt på mine opskrifter og på mit håndarbejde – og det er vel den vej, den så peger på nu.

Jeg vil derfor prøve at holde mine skriv på baggrund af det.

Jeg kan afsløre at jeg knokler på livet løs med at få mine jule cafe gardiner færdige – så de kan komme op og hænge senest omkring 1. søndag i advent. Det bliver en ulden sag der kommer op – for vil prøve at se hvordan det tager sig ud i uld garn. Drops Lima garn danner baggrunden og jeg hækler på nål 4,5

Cafe gardin – lavet af Lima Rød/lys grå drops garn

Hvad er der egentlig at sige?

Min blog iver er for nedad gående. Det må jeg erkende efter et hurtigt kig i mine skriv over året der snart er gået.  Søle 63 indlæg er det blevet til. Det er ca. 5 indlæg pr. måned til og med november. Nuvel jeg har slettet en del indlæg – måske fordi de var lidt for personlige og fordi jeg ikke ville at et vis “familiemedlem” skulle læse hvad jeg skrev. Jeg indrømmer at siden min far gik væk for nu 4 år siden og jeg fandt ud af at en bestemt person holdt skarpt øje med hvad jeg ned fældede her på siden, da begyndte mine skriv at ændre sig plus at jeg følte mig nødsaget til at slette visse indlæg. Det skete ikke med min bedste vilje, men mere det at det skulle den vedkommende person ikke delagtig gøres i. Jeg ved ikke om denne person stadig følger med – det har jeg ikke muligheden for at kunne se i mine satstikker samt at jeg heller ikke længere har kontakt til vedkommende – af samme grund. Min fars død bragte desværre nogle knap så “dejlige” ting med, omkring arv og bo fordeling – sådan som det ofte kan være i nogle familier. Og da min familie jo var en sammenbragt familie, hvor vi nok ikke altid havde det så rart i hinandens selskab, men spillede for galleriet, for husfredens skyld – ja det er så endnu en grund til at mine skriv herinde er blevet noget mindre.

I starten, da siden her var ny, havde jeg et stort behov for at skrive – dels om mine sønner via deres autisme og som  familien havde et anstrengt forhold til og jeg/vi ikke kunne snakke med dem om, da de ikke forstod ret meget – og dels via min diabetes sygdom, mine op og nedture omkring det – – der var også de 6 år hvor jeg hjemmeunderviste mine sønner, som gjorde at jeg måtte fortælle omkring det.  Sidst men ikke mindst livet i al almindelighed. Det er ikke nogen hemmelighed at jeg godt kan lide at ytre mig og egentlig har et behov for at nedfælde mange af mine tanker om dette eller hint – men man når til nogle milepæle sommetider – og sådan en er jeg nok så småt nået til nu.

Næste år runder jeg et skarpt hjørne – når jeg fylder 60 – samtidig med det har jeg 50 års jubilæum med den hofte operation jeg fik foretaget tilbage i 1968, hvor jeg fik indsat en slags kunstig protese i min højre hofte. Det har jeg levet næsten hele mit liv med – og det har været på godt og ondt. 50 år er fandme lang tid, hvor denne tro følgesvend har givet mig diverse større og mindre problemer – og som ALTID ligger i mit baghoved fordi hele din hverdag i større eller mindre grad er præget af “det ben”. Alt hvad man foretager sig – foregår pr. automatik – f.eks. kan nævnes at jeg ALTID holder øje med hver en lille revne/hul i fortovet så jeg ikke træder forkert. Dette eksempel er bare et blandt mange andre – men noget der bare sidder under huden på dig, fordi det er en del af dig, din hverdag og dit liv.

Så er der problemet med mine arme og hænder, som jeg har berettet en del om her på siden. Det vil jeg ikke komme mere ind på her, blot sige, at det kunne jeg godt havde været foruden.

Mine drenge er voksne – de er nu 26 og 24 år – og de bryder sig ikke længere om at jeg bare nedfælder omkring dem, hvilket jeg forstår og også respektere. Jeg har således ikke skrevet så meget om dem og det de oplever hånd i hånd med deres autisme. Jeg har dog berettet omkring deres fødselsdage – altså generelt mærkedage.

Jeg har også berettet om min Hr. Mand og hans forskellige cykel uheld – det seneste ligger 2 år tilbage og det har han stadig mén af – samt på det seneste hans  akut opståede problem med galdeblæren og som han nu har fået fjernet. Også det har haft visse bivirkninger med i kølvandet – noget bliver godt og noget nyt kommer til – og sådan er livet jo generelt.

 

Derfor står der nu tilbage, spørgsmålet om – hvad er der at fortælle mere?

Jeg kan ikke blive ved med at fortælle om mine op og nedture i selskab med de efterhånden en del handicaps jeg har – jeg kan ikke fortælle mere om mine drenge – de er voksne og jeg må acceptere at den del er for grænseoverskridende, for dem. Det samme gælder Hr. Mand – her må jeg også acceptere, at der må være en grænse. Mine beagler spiller også en MEGET stor rolle i vores hverdag, men de har jo som bekendt deres egen hjemmeside og som benyttes en del af andre, blandt andet får jeg ofte henvendelser, vedr. problematikker omkring beaglen eller bare en sjov historie.

Facebook er jeg også træt af, jeg bruger den dog da mine sønner er der og ofte kontakter mig via den.

For en tid vil hoslykkegaard ligge stille, til jeg beslutter mig for, hvad jeg vil? Kan jeg undvære mine skriverier? Eller skal jeg finde noget andet at meddele mig igennem?

Indtil da – Tak fordi du/I læste med så langt.

Beaglepack

lapper i massevis

marcipan boller

grøn/blå cafe gardiner

Uge 43

Vi er nu sidst i oktober og lyskæden er igen af finde i stue vinduet ud mod haven – så vi kan få lidt ekstra hygge. Som jeg har skrevet om så mange gange før – så er den mørke tid ikke lige mig ;) Og nu går vi ovenikøbet tilbage til normal tid – hvor jeg kunne håbe vi bare kunne blive. Det er nemlig ikke godt når man som jeg har en kronisk sygdom som kræver medicin på nogenlunde faste tidspunkter – den der ene time vælter korthuset, så der går op til en uges tid før man er reguleret på plads – så det kunne jeg godt være foruden.

Den seneste uges tid har stået i sygdommens tegn, for blev lige væltet af en forkølelse – som valgte at sætte sig på stemmen. Med andre ord har jeg ikke kunnet sige ret meget – højest “pippe” lidt, til stor morskab for familien – men knap så sjovt for mig. Jeg fik dog efter et par dage gled på stemmen igen – men det kostede en del “væk i morgen” – de er bare gode når man har noget med halsen.

På trods af sløj hed – har jeg dog passet mine vanlige gøremål med beaglerne og så lige det vigtigste i huset – udover det har jeg bare spillet Sims og prøvet at komme til kræfter på den måde.

Sidste weekend – var Simon hjemme og her kom spørgsmålet om julegave ønsker – så jeg har været i tænkeboks på grund af det. Samtidig kom det op at Mortensaften jo falder på en fredag i år – så anden vinker et sted derude – he he.

I dag var vi i Aldi og stor handle – der skulle købes kylling til beaglerne – samt til familiens behov – og her spottede jeg at de havde fået andebryst stege – så der røg lige to op i vognen – så skal vi have dem Mortensaften. De havde også fået julegavepapir – så ja der røg lige lidt med af det også – for der bliver jo nok en gave eller to der skal pakkes ind.

Nu er min forkølelse så endelig på retur – og jeg er begyndt at kunne sove om natten igen. Tror ikke jeg har sovet ret meget i ugens løb på grund af min hals og hoste – så jeg fik sovet længe til morgen og var først oppe ved 9 tiden. Men vi havde jo ikke noget der skulle føres ud i livet.

Selvom jeg ikke vil det – så spøger den kommende højtid i baggrunden – det er jo overalt i forretninger nu – så vi kommer ikke udenom at jeg må til at planlægge vores Jul og få handlet gaver til drenge og mand. Det vil jeg begynde på allerede i november så det bliver spredt lidt ud. Også denne måned er der overskud ved månedens udgang fordi jeg handler mest i Aldi og lidt i Rema – og de penge følger naturligvis med over i næste måneds pulje – så der er lidt ekstra på kistebunden.

Halloween er ikke noget vi gør i – det er da en sjov skik – men ikke noget jeg syntes hører til i Danmark. Her hedder det jo Allehelgen – og sådan burde det blive ved med at være ;)

 

https://da.wikipedia.org/wiki/Allehelgensaften

13 år

I dag bliver vores Charlie musen 13 år. Det er ikke til at forstå at der nu er gået 10 år siden vi fik ham. Han er jo en genplacering og et højt elsket familiemedlem.

Borstset fra visse skavanker med synet og høreslen samt den fedtknude han desværre har fået i venstre side – så er alt som det skal være. Han sover lidt dybere – men er stadig “leader of the pack”. Han spiser og drikker og kommer af med det igen, går ture – men ikke i samme tempo som hidtil – så generelt er han en velholdt senior.

Charlie – billedet er taget til morgen under “turen” i haven

 

og på gåtur med mor til formiddag

Jamen ermmm

Jeg vil jo egentlig ikke det her!! Men vi kommer ikke udenom at en vis højtid nærmer sig med hastige skridt! – Jeg mener Julen!

I dag sad jeg og kiggede tilbud fra Føtex – ikke at jeg handler så meget der – men jeg skulle på apoteket og hente min medicin og der ligger en Føtex lige ved siden af – såå.

Jeg køber visse ting i Føtex – blandt andet beaglernes Aloe Vera som de får tilskud af og som er billigere der – samt deres almindelige mørke budget rugbrød. Jeg spiser nemlig KUN mørkt rugbrød uden kerner ;) A pro pro rugbrød – så har Rema og Netto også en mørk rugbrød i samme stil – som jeg så køber der – når jeg ikke er i nærheden af Føtex. Beaglerne får også rugbrød og der må ikke være kerner i – så vi slår to fluer med samme smæk – he he.

Nå – men tilbage til de tilbud jeg kiggede på. De havde rådyrkøller på tilbud og det kunne jeg altså ikke sige nej til. Så nu var der en grund mere end det mørke rugbrød – samt hakket kylling som jeg bruger til beaglerne (det er nemlig billigst i Føtex)

I tilbudsavisen skulle de være i frossen tilstand – men sørme om det ikke viste sig at de var ferske ! Så jeg snuppede en kølle på 2500 g. – den skal vi have Nytårs aften, så den røg fluks i fryseren. Sidste nytår spiste vi også rådyr og det er i sandhed et fest måltid der vil noget.

Og nu vi er ved højtiden – så er det endeligt bestemt at den står på Kalkun juleaften – det fik vi også sidste Jul og den blev rigtig god. Kalkun er også sammen med rådyr det bedste af hensyn til mit blodsukker og noget jeg kan tillade mig at spise en del af.

Efter Føtex og apoteket – gik turen til Silvan, for vi skulle have en ny Wc børste. Inden vi fik set os om gik vi rundt og kiggede på julepynt og lyskæder og snakkede om at julen i år måske skal være en “blue Christmas”?

Da vi forlod Silvan og kom ud på P pladsen spottede jeg ude til venstre for mit åsyn en række juletræer i potte. En ægte Normanns gran på ca 1 meter – ohh la la – måske kommer den til at holde sit indtog i vores stue – så er vi fri for at sætte på fod og bøvle med alverdens ting og bagefter – kan den stå ude i potten og afvente at vi planter den i haven til foråret. Jeg overvejer nemlig om min Troldhassel skal lade livet? – da den er blevet ret stor, og vi har været nød til at beskære den en del. Men uanset hvad det ender med – kan der sagtens skabes plads til en Normanns gran.

Jeg var også forbi Aldi – for de har lige nu mandelmel til en billig penge – forklaringen kommer længere nede – og det ville jeg ikke lade min næse gå forbi.

————————-

Vi er igen samlet denne weekend. I går lavede jeg er ordentlig grydefuld kødsovs – som vi fik sheppes pie af den ene halvdel – kræfterne var ikke til kartoffelmos – men jeg havde købt kartoffelomeletter i Netto – dem skar vi til så det fungerede som låg på pien og så ost ovenpå. Det blev faktisk ret godt ;) Den anden halvdel skal vi have søndag – som fyldte pandekager – Hjemmelavede pandekager kan ingen stå for her i huset!

Til dessert have jeg lavet min berømte mandel tærte. Jeg havde fået fat i mandelmel i Aldi, for nogle dage siden – så jeg ikke selv skulle kværne mandler. Nøjj det blev godt og med en god dressing til.

 

I dag til aften står den på kalkunbryst med italiensk skinke – ovnkartofler og porrer. Og så en lille film i fjernsynet senere – det er vores lørdag aften.

 

 

 

Farvel weekend

Simon har været hjemme siden onsdag aften og i dag tog han så retur til sig selv. Vi har haft nogle hyggelige dage og fået snakket en del igennem – og jeg tror han behøver lidt mere hjælp til visse ting. Det er igen os der må træde til, for der er intet at hente hos kommunen. Sådan er det bare ;) Det er i sær omkring indkøb han skal støttes og her må vi træde til og hjælpe lidt mere.

Knægten havde intet i huset og ville derfor gerne på nogle dages besøg herude og så skulle vi handle når han skulle hjem igen. Men. I dag havde han det ikke så godt at han kunne overskue indkøb – så jeg fik det planlagt sådan at der blev lavet en ordentlig grydefuld kødsovs – som vi skulle spise af til aften – så kunne Simon få med hjem til i morgen og der kunne blive til Mathias og jeg da Hr. Mand som bekendt er på kursus i Odense om mandagen og dermed først er hjemme ved 22 tiden.

Udover det fik knægten rugbrød/brød og lidt pålæg – en pose Chips (hygge) og en Napoleons hat (kage) med hjem. Så skal jeg i løbet af dagen i morgen holde øjne på at han får handlet.

Torsdag kommer han herud igen – da er bilen hjemme, da Hr. Mand skal til møde i København og overnatte til fredag – så kan mor og drenge hygge lidt sammen og her er depoterne nok ved at slippe op igen – så vi kan handle sammen lørdag.

Vi har også snakket Jul – ehh ja det har vi faktisk ;) – Drengene vil nemlig gerne at vi holder lidt mere traditions på Julen og Nytåret – hvad mad angår. Vi har jo hvert år fået forskelligt – men nu lader det til at for drengenes ro og orden at vi tager et nyt standpunkt. Så det er jeg i tænkeboks med.

 

Dagene er blevet kortere – det mærkes meget nu og lige før solnedgang i dag fik jeg taget dette billede

Solen går ned over Fredericia 18:40