Hvad er Påsken egentlig for en højtid ? Og hvad betyder den ?
Som alle andre højtider en Påsken en sammenblanding af tradtioner som er kommet til gennem tiderne. Omrindeligt var Påsken en hedensk fest, som Jøderne overtog og gjorde til en frugtbarhedsfest. Siden hen kom så de kristne ind i billedet og gjorde Påsken til tidspunktet for Jesus død og genopstandelse. Det er derfor også den vigtigste og største kristne fest som holdes i årets løb.
Selve tidspunktet for Påsken ligger ikke på en bestemt dato ligesom Juledag f.eks. Påskesøndag er dog fastlagt sådan at det er den første søndag efter fuldmåne efter forårsjævndøgn. I gamle dage havde man i 40 dage indtil Påske fastet, og det gør man stadig visse steder i verden.
Påsken starter med Palmesøndag hvor man mindes Jesus indtog i Jerusalem og hvor befolkningen lagde palmeblade for hans fødder. Man kalder også Påskeugen for “Den stille uge” Skærtorsdag er kun helligdag i få lande i verden. Langfredag er den dag Jesus blev Korsfæstet. I Katolske lande skal man passe meget på ikke at feste og larme denne dag, da den betragtes som en meget hellig dag. Mange tror at Julen er den største fest i året og hvor vi fejrer Jesus fødsel. Men Påsken overgår langt Julen.
Æg, kyllinger og lam er symboler på frugtbarhed og det er nok nogle af de Påske symboler vi kender bedst. Lammet kendte man til allerede i det gamle Testamente hvor Moses af Gud fik besked på at hebræerne skulle slagte et lam og stryge blodet på dørkarmene og derefter stege og spise kødet, så ville Døden gå forbi deres hus, mens ægypternes børn ville blive dræbt. Dette er muligvis en af årsagerne til at vi spiser og pynter op med Påskelam. Ægget har været omgæret af mystik og man har bl.a. fundet rester af æg i gamle ægyptiske grave. Det har altid været en slags frugtbarhedssymbol. En anden årsag var at man i fastetiden ikke måtte spise æg, hvorfor disse fandtes i stor grad når Påsken stod for døren. Til Påsken hører nu de kulørte æg og det at vi forærer hinanden Påskeæg og at det er Påskeharen som kommer med æggene. Påskeharen stammer fra Tyskland men harens betydning for Påsken kender man ikke helt, men i biblen finder man haren flere steder hvor den bliver betegnet med klogskab. Fra gammel tid ser man ofte på billeder hvor haren sidder ved foden af mænd, prangere og skyldnere og man mener derfor at haren er symbol på skyldnerne som afleverer afladsæggene.

