Følgende artikel er hentet fra min hjemmeside Hjemmeskolen.dk. Artiklen skrev jeg tilbage i 2008 og da hjemmeskolen snart bliver nedlagt vil jeg ligge den her på siden.
Jeg har forlængst gjort op med at den danske folkeskole er i en meget ringe tilstand. Jeg bryder mig ikke om den holdning lærere og pædagoger uddannes i. Jeg kan ikke se hvordan de kan undervise vores børn i demokrati og frihed, når der bliver talt nedsættende til dem. Der er alt for mange regler, som intet er værd, og da slet ikke for børnene. De voksne i skolerne kan dårligt følge med med alle de forandringer som undervisningsministeriet hele tiden kommer med. Prøver, evalueringer, national test, Pisa undersøgelse og hvad de nu hedder allesammen. Alt dette er jeg heldigvis ude af.
I min hjemmeskole findes der ikke prøver, evalueringer, eller noget som helst der ligner. Jeg er modstander af at børn skal prøves af. Til hvad nytte skal de det? Det eneste der kommer ud af det er at barnet mister sin tro på sig selv og dermed det vigtigste man har, sit selvværd. Børn skal lære i frihed og demokrati. De skal lære efter deres interesse områder og deres formåen. Kan jeg ikke læse i år, så kan det være jeg kan til næste år. Det er sådan børn skal lære, når de er parate til det. Det er man ikke nødvendigt vis som 7 årig. Det kan være man først kan lære når man er 10 år og det må tage den tid det tager. Man har hele livet til at lære. Livet er en lang skoleproces og sådan er det for os alle. Børn fødes som uspolerede mennesker. De forundres over deres verden, over et blad der flyver gennem luften, og bølgerne som slår op mod strandbredden, en mærkelig sten man finder på sin vej. Det som spolerer den idyl er vi voksne som kan sige “jamen det er jo bare en sten” Sådan en sætning er nok til at glæden og forundreingen brister.
Senere lukkes børnene ind i et klasselokale sammen med 25 andre skrigende unger, en stresset lærer som ikke kan holde orden. Regler om at opføre sig sådan eller sådan, sidde stille, lytte, række fingeren i vejret når man vil sige noget, kun tale når man bliver spurgt, aldrig at kunne give sin mening til kende. Er det et liv vi vil vores børn? Nej, siger jeg. Det koster nogle ting, ting man må undvære, ting man må priotere. Men man er sammen med sine børn. Man forundres over de små ting i livet når man oplever verden gennem deres øjne. Det er aldrig for sent at træffe en beslutning, at vælge det frie liv sammen med sine børn.