Vores hjemmeundervisnings tid er nu et afsluttet kapitel. Meen Mathias og jeg har i dag haft snak om hvad der så skal ske når nu den faglige del er ovre.
Jeg tror Mathias er lettet over at en epoke er slut. Han virker glad og tilfreds og er først og fremmest glad over at han ikke længere skal terpe grammatikken så meget. Dette er igen svært på grund af hans dysleksi og alt det tager vi bare stille og roligt. Jeg ved han vil spørge hvis behovet opstår eller han ikke lige kan huske hvordan man staver et bestemt ord.
I fremtiden vil vi unschoole meget mere. Mathias bestemmer farten og han vil lære at lave mad sådan for alvor. Så køkkenet og madlavning er noget vi vil beskæftige os med i det “nye skoleår”.
Derudover forsætter Mathias med at læse det kan interessere sig for. Han vil også opbygge sin klan og passe sit dertil hørende forum. Musikken skal vi heller ikke glemme, den er en vigtigt del af ham. Vores hunde skal han også ind og tage mere og mere ansvar for. Altsammen skal komme af naturlig vej og lyst. Børn og unge lærer bedst via deres interesser og her vil indlæringen være selvlært og ikke noget man har presset ned over hovedet. Det selvlærte er også det som bliver hængende mens det man presser ind forsvinder igen.
Som Mathias sagde idag: “Hvorfor skal jeg lære at bøje ordet “postkasse”? for det har jeg ikke brug for, men jeg har brug for postkassen når jeg skal poste mine breve” Kan det være mere rigtigt? 
