Jeg tænker tit over hvorfor jeg er blevet så radikal omkring skoler. Men af skade bliver man som bekendt klogere og de ting vi har oplevet som familie ville jeg end ikke ønske min værste fjende skal opleve.
Måske rækker min modvilje mod skoler generelt langt tilbage. Helt tilbage til min egen barndom, hvor jeg oplevede en svær skoletid pga. min dysleksi og som følge af det drillerier og det at stå “udenfor fællesskabet”. Jeg havde (selvfølgelig) mine foretrukne legekammerater som boede på samme vej hvor jeg selv voksede op. Men når fællesskabet blev større end 3-4 personer så kunne jeg ikke hamle op med tingenes gang mere. Dette skabte forvirring og fumlem rundt med alting. Jeg husker min barndom som en tid hvor jeg havde blå mærker og andre skader fordi jeg altid klokkede i det.
Senere da jeg var 10 år blev jeg indlagt og fik indopreret en stål protese i hoften pga. hofteskred som var medfødt. Da kunne jeg heldigvis ikke gå i skole og i en periode både på hospitalet som hjemme modtog jeg hjemmeundervisning (eller sygeundervisning om man vil). Da jeg forlod hospitalet efter ½ år ville mine forældre ikke at jeg skulle vende tilbage til alle de nederlag jeg havde gennemgået i den almindelige folkeskole, så de valgte privatskole og dermed kom jeg under de frie grundskoler. I ventetiden inden jeg skulle starte underviste mine forældre mig selv. En meget hyggelig periode sammen med både min mor og min far. Senere måtte jeg sande at den skole mine forældre valgte til var den bedste gave de kunne give mig. Her oplevede jeg (endelig) i 5. klasse at jeg kunne lære at læse og skrive takket være nogle fantatiske lærere.
Alle disse hændelser ligger også til grund for at mine drenge ikke skulle gå i skole – men hvis den rigtige skole have fandtes så var de også kommet i skole. Desværre har den almindelige folkeskole forlængst mistet sin rummelighed så her var løbet kørt og da jeg ikke måtte sætte mine drenge i privatskole for eksperterne, ja så var der kun hjemmeundervisningen tilbage.
Dette har jeg ikke fortrudt, for det har været noget begivenhedsrige og lærerige år. I næste uge ligger jeg en evaulering ind på mit hjemmeundervisningsforum i forbindelse med at Mathias ophører med hjemmeundervisning. Denne artikel vil jeg også lægge ind her 
