For nogen tid siden fandt jeg en artikel, som jeg sidst i indlægget vil linke til. Artiklen følger meget min tankegang omkring børn med specielle vanskeligheder som autisme og det at gå i skole. Mange som læser med her på siderne kender jo min holdning til skoler – og den er som altid at børn lærer bedst af deres forældre. Artiklen jeg fandt lægger også op til det. At børn med autisme, ADHD mv. ikke har brug for det kaos at være indeklemt i en skole/klasse med andre børn som også har de samme vanskeligheder at sloges med. Sådanne børn har brug for nærvær på alle måder i form af kontakt med voksne kærlige mennesker - deres forældre – som netop har de allerbedste redskaber og nøglerne til at hjælpe barnet bedst muligt.
Børn uanset handicap eller ej bliver ikke sociale af at gå i skole – det er en myte som intet har på sig. Skolesystemet vil så gerne bilde os forældre ind at børn bliver asociale ved ikke at gå i skole og værre nonsens skal man lede længe efter. En ting kan man sige om børn som går i skole – og det er at de lærer at slå, sparke, mobbe og mange andre ting i samme stil. Dette vidner hjemmeundervisnings forummet også om.
Mine egne drenge er et eksempel på hvordan drillerier, mobning og slådskampe fik dem helt ned at ligge. De mistede deres selvværd. De mistede troen på de voksne som skulle passe på. Og værst af alt deres autisme blomstrede som aldrig før. Efter 5 år i hjemmeskole er alt det væk. Selvværd, selvtillid, og troen på at jeg er god nok er det mål vi nåede. Når disse ting er i orden så er indgangen til al indlæring lagt – for interessen for at lære tager fart jo mere selvsikker man bliver. I dag hvor drengene ikke længere går i skole – der lærer de stadig – men de lærer af egen fri vilje fordi de har interessen i det – den kom i kraft af deres voksende selvtillid. Vi ved godt de har vanskeligheder et eller andet sted - autisme kaldes det – men det ser vi ikke mere – fordi vi ikke kan få øje på det – vi ser de hele mennesker de har udviklet sig til og støtter op at forsat fremme denne udvikling.
Hvis jeg kunne skrue tiden tilbage til disse dage hvor mine drenge skulle til at starte deres skolegang og jeg havde den viden jeg har i dag – ja så var de slet ikke kommet i skole. Heldigvis blev det ikke for sent – for det er aldrig for sent at vende en dårlig udvikling – men det har krævet en del arbejde fra min side 
