Mandag den 10. august er en mærkedag på mere end en måde! For det første fylder Min ældste dreng Simon 18 år og en ny epoke skal til at starte for ham. Gaverne er købt og i morgen (fredag) hvor han har sin sidste dag i Føtex, vil jeg gribe chancen og få alle gaverne pakket ind – mens han er væk. Simon er ingen festløve så fødselsdag bliver der ikke så meget af. Det er jo en hverdag og far er nødsaget til at passe sit job – men om aftenen vil vi fejre ham med lidt godt at spise og så Lagkage som ser som fast indslag når han har fødselsdag. Weekenden efter tager vi over til Simons morforældre og fejrer ham der med endnu en kage og lidt andet godt.
For det andet er det den dag landets skoler tager i mod nye som gamle elever og skyder det nye skoleår i gang. Her må jeg føje til at jeg er totalt lettet. Lettet over at den tid er endegyldigt forbi for mit vedkommende. Ingen projekter. Ingen faglige ting. Nul og niks – og det passer mig fint. Dette “skoleår” vil gå over i historien som det “skoleår” hvor vi bare slapper af og lader tingene ske i den rækkefølge de nu engang sker. Mathias har som tidligere skrevet sagt han forsat gerne vil lære – og det vil der også blive proppet ind hen af vejen. Men han har gjort klart at han ikke ønsker nogen faglige ting – men at det hele skal ske naturligt, Jeg har jo også i det forgangende år set at naturlig læring er vejen frem. Man kommer ingen vejne med at “svinge pisken”- men derimod ved at lade de unge mennesker selv styre deres indlæring.
Det at jeg er ude af undervisningsregi og tilsyn mv. betyder at jeg i højere grad kan give min støtte til de forældre som endnu står som hjemmeundervisere og dem som vil komme til – for nogen vil helt sikkert komme til - og så er jeg parat til at yde støtte og vejledning. Jeg er glad for at jeg beholdt hjemmeundervisnings siden og ikke opgav det – som jeg ellers var så nippet til 
