Ja så har de været i gang med vores hus en uges tid. Vi skal have den helt store omgang – med nyt tag og nye vinduer. Stilladser op, håndværkere her og der og ikke mindst et værre rod over det hele. Der er blevet hamret og banket til den store guldmedalje og ikke mindst spillet musik – højt endda – for som håndværker er man også iført høreværn ind i mellem – om det så er for at holde musikken ude eller lydene af borehammer og andre larmende redskaber – ja det kan jeg kun gisne om. Nu er det fredag og i dag har arbejdet ligget stille – men huset er klar til at blive iført nyt rødt tegl tag. Jeg glæder mig meget til de sidste stilladser er nede og se vores 60 årige hus i ført nye vinduer og tag som nok skal holde resten af den periode jeg skal bo i huset.
Jeg har fået fjernet tråedene fra min lille operation forrige tirsdag. Det var på høje tid for jeg har fået en allergisk reaktion af dem. Såret er mere ømt og ophovnet end det var da jeg lige var blevet skåret. Det har gjort sindsvagt ondt i låret de sidste dage så jeg er glad for at trående er væk nu. Der var også svar på prøven og det havde intet med kræft at gøre – men derimod et blodkar som posede ud og dannede denne mærkelige dims på mit lår. Det forklarede også hvorfor det blødte så meget da lægen fjernede den. Jeg kan huske at min ældste søn Simon havde sådan en udposning på sine højre lillefinger, for nogle år siden. Dengang vidste lægen ikke hvad det var – men den generede Simon så meget at hver gang han brugte hånden – skrev f.eks. så sprang den op og blødte rigtig meget. Vi forlangte akut at få den fjernet og det blev gjort på skadestuen. Siden har han ikke haft noget lignende. Så jeg må håbe at jeg heller ikke får sådan en igen.
Jeg snakkede også med lægen med henblik på at prøve en ny insulin. Mit BS har ikke været så pænt om morgenen gennem det sidste stykke tid og den insulin jeg foreslog lægen skulle give nogle bedre BS tal da den holder virkningen længere og ikke flader så hurtigt ud som den jeg får lige i øjeblikket. Vi skal snakke videre om det næste gang jeg får målt langtidsprofilen og den efterfølgende kontrol samtale og det sker i oktober. Til den tid har jeg været på insulin 1 år 
og det har været super godt da min diabetes er meget mere i kontrol nu.
Min uge har også været præget af den sag omkring tvangsfjerning af et hjemmeundervist barn. Min fornemmelse siger mig stadig at det er en ulden sag da jeg ikke føler jeg kan stole nok på det den hjemmeundervisnde mor har fortalt mig. Hun har overhovedet ikke givet lyd fra sig i denne her uge men som et ordsprog siger så er intet nyt jo godt nyt. Jeg vil dog når weekenden er ovre tage kontakt til hende for at høre hvad der sker eller ikke sker og så ellers “bare” lade det fare.
