I dag har jeg været til kontrol for min diabetes. Det vil sige at jeg skulle have taget “sladrehanken” som fortæller hvordan blodsukkeret har ligget gennem de sidste 3 måneder og så fik jeg også taget for kolesterol. Det var anden gang jeg skulle “prøve” den nye laborant hos min læge så jeg besluttede på forhånd at jeg nok skulle fortælle hende hvilken nål hun skulle bruge til at stikke mig med, da det er vanskeligt at ramme mine årer. Selve blodprøven gik da også bedre en tidligere og det var også fordi jeg havde sagt hvordan hun skulle gøre det med mig.

Men så begyndte hun at belære mig om kost og motion – noget hun IKKE skal blande sig i. Der er nok ikke ret mange som får så meget motion i det daglige som jeg gør hvor jeg går lange ture med mine hunde hver dag og cykler fordi det er mit eneste transport middel når jeg skal noget. Så – den berømte klap gik ned og jeg så rødt. Jeg blev simpelt hen så knotten at jeg bad hende blande sig udenom. Selvfølgelig ved jeg de gør det i en god mening – men det her var en tand for meget. Dernæst brokkede hun sig over at mit blodsukker var højt – det lå på 9.6 simpelt hen fordi jeg stressede. Jeg havde lige målt det hjemmefra en ½ time tidligere og da lå det pænt på 7.5 efter jeg havde spist. Det virkede nærmest som om hun belærte mig om at jeg overhovedet skulle spise noget. Enhver der lever med diabetes ved at stress er noget af det værste for blodsukkeret. Cykelturen hjem fik mig til at falde ned og hjemme målte jeg blodsukkert som lå pænt på 7.1 – så jeg fik gang i en kop kaffe – mens jeg spekulerede over hvorvidt jeg gider at forsætte med at komme der. Det betyder så, desværre, at jeg også må skifte læge – en læge som jeg egentlig er udemærket tilfreds med. Jeg er sikker på at jeg ikke får lov at komme til kontrol oppe på sygehuset – så valget står nu mellem at skifte læge eller holde laboranten ud