hoslykkegaard.dk

Livserfaringer, autisme og hjemmeundervisning

Jeg må erkende at mine drenge reagerer anderledes

  • 13 oktober 2009 10:37 am

Simon, min ældste søn er blevet 18 år og med det kommer der nogle nye ting ind fra højre. Således har han blandt andet fået landets love og regler tilsendt fra Folketingets formand – noget alle 18 årige så får. Dernæst er han kommet på kontanthjælp og befinder sig her i gruppe 4 som er en gruppe for unge med særlige behov. Dette betyder også at kommunen ikke kan sende Simon ud i hvad som helst. Dernæst skal hans sag behandles med henblik på førtidspension. For en uges tid siden dumpede der endnu et brev ind i postkassen. Denne gang fra Forsvarets Rekruttering  Jeg må tilstå at jeg lige sank en ekstra gang – for det var da godt nok tidligt – men jeg vidste jo også at han nok ville blive indkaldt. Simon springe soldat – Neej den rolle kunne jeg ikke lige forestille mig ham i. Ham rende rundt med støttepædagoger på for at fortælle ham hvornår han skulle trykke på aftrækkeren :D   :D

Nå men i kølvandet på det fulgte en masse papirer som skulle udfyldes om helbred og  hvad ved jeg. Her gik klappen ned for Simon og vi så hans vanskeligheder. Han kunne ganske enkelt ikke sætte sig ind i det eller forestille sig hvad han i alverden skulle bruge det her til. Her tittede autismen frem ingen tvivl om det. Det giver jo sig selv at han naturligvis ikke kan eller vil få en fremtid ved militæret – dertil står der klart i hans epikrise at han har infantil autisme og alene det vil betyde at vi nok får et brev fra Forsvaret om at han er kasseret.

I går havde jeg også den uheldige oplevelse at Mathias endnu engang fik et afmagt udbrud. Han kan nogle gange blive rasende og når det sker så kammer han helt over. Han kan så ødelægge sine ting – og det har kostet mange penge hvad headsets, computer skærme og andre dyre ting angår. I går gik det ud over hans briller som han har haft besvær med at pudse ordentlig rene. Han tåler ikke den mindste plet på sine briller så skal de pudses. I går smadrede han dem. Heldigvis har vi et par reserve briller og så fik jeg i en fart ringet til optikeren om en synsprøve – for nu koster det så et par nye briller. Det kan sommetider være hårdt at være forældre til sådanne drenge som udadtil virker helt normale – men indadtil har visse vanskeligheder som adskiller dem fra andre unge i samme alder.

OCN050

 

Sorry, the comment form is now closed.