I dag , da jeg gik tur med mine hunde i vores “grønne område” kom jeg forbi en bænk og her lå igen en madpakke smidt. Madpakken var pakket ind i staniol og lå i en plastik pose. Mange børn går gennem “området” når de skal hjem fra skole for at skyde genvej. Ofte finder jeg en madpakke smidt her og der – hvilket for det første er noget svineri – da det forurener naturen – for det andet, så tænkes der overhovedet ikke på dyrelivet i området, hvor der både er ræv, hare, hjort, kat og fuglevildt og så selvfølgelig vores hunde som luftes der.
Madpakken på bænken fik mig til at tænke på hvor fortravlede de fleste forældre er. Der kører så mange kampagner og andre sundheds fremmende tiltag om børns madpakker. Børn har en lang dag for sig når de fra tidlig morgen til sen eftermiddag skal “passes” i skolen og senere på byggelegepladser og andre fritidshjem til deres forældre kommer trætte hjem fra arbejde. Man forstår egentlig godt at børn ikke gider deres madpakker, som denne jeg fandt med flade klemmer og svedende spegepølse. Hvem husker ikke med gru sådan noget? det gør jeg i hvert fald – men det var tilbage i 60′erne. I dag hvor vi skriver 2009 ser man stadig den slags madpakker. Er det fordi forældrene ikker orker, ikke gider og så bare klasker noget sammen? Jeg ved det ikke. Men jeg ved at da mine drenge endnu gik i skole – før de blev hjemmeundervist – da var madpakken det jeg gjorde meget ud af. Mathias elskede silde madder – hvorfor han ofte havde sild med i en boks som han så kunne lægge på sit brød. Ofte bagte jeg specielle boller og lavede specielt pålæg til mine drenge fordi madpakken skulle holde energien oppe hele dagen.
Madpakken fik mig også til at tænke – at hvis børnene ikke spiser så daler indlæringen draktisk. Ingen kan holde en hel dag uden mad og da slet ikke børn i voksealderen. Men de køber vel chips og cola i stedet – hvilket heller ikke er sundt – så en kommende generation af kommende diabetes patienter er født på bekostning. Fordi man i dag ved at sygdommen ligger i generne og at vores livstil med sukkerholdig/fedtholdig mad ikke hører hjemme i “computeralderen”. Det gjorde det nok i 50′erne hvor man arbejdede hårdt og derfor behøvede de ekstra kalorier.
Er det så også noget af det som er galt i skolerne? At børn ikke kan sidde stille fordi de ikke får det rigtige mad i løbet af dagen? At denne urolige adfærd gør at de får en diagnose i stedet? Det var spørgsmål jeg godt kunne tænke mig blev besvaret!!
