I dag havde vi det første indledende møde med Simons sagsbehandler, som varetager hans uddannelses/arbejds område. Vi havde på forhånd fortalt at vi ville gå efter en førtids pension til Simon. Denne skulle give ham lidt mere ro sådan at der ikke findes noget pres på ham med hensyn til at tage uddannelse/arbejde, hvad han ikke kan overskue overhovedet. Førtids pensionen skal sikre Simon økonomisk i tilfælde hvor han ikke vil kunne klare at have så mange arbejdstimer. Vi snakkede om at han måske kunne have et interesse rigt lille job 2-3 gange ugentlig af nogle få timer.

Igen måtte jeg sande at min søn har autisme – dette kom tydeligt frem – da han stille og roligt fortalte hvordan han oplever sin verden, hans ønsker for fremtiden, med uddannelse/arbejde og i det hele taget hvordan han forestiller sig sin hverdag i fremtiden. Simon har ikke noget ønske om at sætte sig på skolebænken. Han sagde rent ud at han er blevet angst for alt hvad der har med skoler at gøre på grund af alle de konflikter han oplevede mens han gik i skole og før hjemmeundervisningen kom ind i billedet.

Der er nu uarbejdet en recource profil – som sagsbehandleren arbejder videre på, blandt andet skal der indhentes oplysninger på Simons diagnose og videre behandling på børnepsysk. Derefter får vi den tilsendt med henblik på om alt er korrekt eller der skal ydereligere tilføjelser til.  Så sendes profilen til lægekonsulenterne  – og vi regner så med at sagen går igennem indenfor et halvt års tid. Dermed er Simon sikret økonomisk og vi kan tage fat på næste skridt – med langsomt at vænne ham til at han en dag skal flytte for sig selv og få alle de rigtige personer rettet ind på ham som skal yde hjælp og støtte i fremtiden – så vi kan begynde at trække os lidt tilbage og se på at han vil modtage den rigtige hjælp.