Siden 2002 har Mathias haft ørkenrotter. De har beriget hans liv. De har trøstet ham når han havde det skidt. Han har sågar haft nogle af dem med i skole så de andre børn kunne se dem.

Det startede med to tilbage i 2002 – to hanner! Det viste sig så at den ene han var en hun da der UPS lige pludselig kom unger. Ørkenrotter kan få rimeligt store kuld – men vi nøjedes med 4 til at starte med. Blandt de fire var en kulsort med hvid plet på brystet og den kom selvfølgelig til at hedde 007. Senere fik forældre parret unger igen – denne gang 5 hvoraf to døde ved fødslen.  Vi stod nu med 9 ørkenrotter og jeg måtte i gang med at skille hanner og hunner fra hinanden. Dette lykkedes også. Efterhånden blev de jo ældre og far og mor rotte døde og “børnene” blev ældre. Mathias var hver eneste gang utrøstelig når en af rotterne gik til de evige jagtmarker. Han var med hver eneste gang vi begravede en af dem under ahorntræet ude i haven. Det blev rotternes sidste hvilested.

Som tiden er gået har vi været selvforsynede med ørkenrotter da de ind i mellem fik et kuld unger. I 2006 blev der tilført nyt blod til stammen og der kom unger igen. Desværre skete der en fejl for mig i forsøg på at afskille hunner og hanner så skæbnen ville at vi havde to ny bagte ørkenrottemødre, som blev placeret i hver deres bur med deres kuld. Det ene var der “kun” to unger, men det andet var der 5. Vi havde tre ældre akvarier hvor rotterne blev fordelt hanner og hunner for sig og da ungerne blev kønsmodne blev “drengene” sat over til deres fædre, bedstefædre og onkler, og “pigerne” blev hos deres mødre. Sådan ville det så at vi på et tidspunkt havde 16 ørkenrotter på en gang.

Så for et par år siden begyndte Mathias at miste interessen – han var jo blevet 14 og andre ting tog over. Vi fik så afsat nogle af rotterne. Ind i mellem har vi også selv aflivet nogen når de blev syge. Ørkenrotter har det med at danne svulster i maven og så er der intet at stille op andet end at give dem fred.

Jeg vil tro at i de 7 år Mathias har haft ørkenrotter har vi samlet set haft 30 ørkenrotter ikke på samme tid men fordelt over alle årene. Det højeste antal er som tidligere nævnt 16 styk på en gang

Mathias har stadig ørkenrotter tilbage – det vil sige – at han “Kun” har en nu. Han fandt moren til den han har tilbage død i går aftes. Hun havde skrantet og vi vidste godt det snart ville ske. Desværre opdagede Mathias den lidt sent så vi ved ikke præcis hvornår den er død.

Nu er der så en tilbage. Den er også til års nemlig over 2 år så det er et spørgsmål om tid i sær da den nu er alene hvilket ikke er godt for en ørkenrotte. Mathias begravede dens mor i dag og bagefter fortalte han at når den sidste er væk så ville han ikke have flere – for det gør ondt stadigvæk at tage afsked med dem.

Selv om denne epoke er ved at være afsluttet så har de år med ørkenrotterne betydet rigtig meget for Mathias og i sær har han vist at han er i besiddelse af store føleser når en af dem gik væk.