I over 40 år har jeg levet med en stålprotese i mit højre ben. Det er næsten hele mit liv. I midten af 1980′erne blev jeg igen opereret i mit højre ben. Denne gang var det mit fodled som simpelhen var så ødelagt af gentagne forstuvninger op gennem min barn og ungdom, at mine knogler i fodleddet havde forskubbet sig så meget at mine sener gik i klemme. Jeg fik hele fodleddet “brækket” op og syet sammen igen med stålwire som også sørgede for at mit højre fodled blev stift så jeg ikke kunne vrikke i leddet. Følgevirkningerne af den operation var at jeg mistede føle sansen i min højre lilletå fordi nerverne var blevet ødelagt og det betyder i dag at jeg ikke kan bevæge tåen overhovedet. Da både mit lårben og fodled er låst fast i en bestemt posetion så har det givet et skævt forhold til mit knæ – som nu er angrebet af slidtage i stor stil. Dette har gjort at knæet sidder skævt på så det ser ud som om det slår et lille sving. Jeg nægter dog at give op men går troligt af sted hver eneste dag med begge mine hunde også for at holde mit ben i gang. Meget tit går jeg i seng med smerter i benet – men det lærer man at leve med. Mange ting kan jeg ikke fordi jeg må tage hensyn til mit ben. Det er f.eks. at løbe, at gå på meget ujævnt terræn og passe på ikke at træde ned i fordybninger eller revner i fortovet. Det betyder også at jeg skal sidde i bestemt stilling når jeg skal have strømper på da jeg ikke bare kan løfte benet – men i stedet må sidde og så ligge benet op på noget så jeg kan få strømpen på. Er jeg så handicappet? Ja det er jeg nok da jeg på visse områder slet ikke kan være med.
Sådan er det også at have autisme! Her kan man heller ikke bare begå sig – men det er jo i sær på det sociale område at denne funktionsforstyrrelser giver problemer.
Jeg vil egentlig ikke snakke om autisme eller mit ben for den sags skyld men mere fortælle om hvad ordet handicap betyder.
Ordet “handicap” stammer fra sportens verden. Når man konkurrerer så har det været almindeligt at det skulle gøres lidt sværere for de som var stærkere i forhold til andre, at man skulle begrænse dem i forholdet til at gøre det, de ellers kunne. Eksempel er to golfspillere som kunne tilbyde at spille “hand in cap” Hand in cap betyder fra engelsk “Hånd i hue”. Og i golf er det begrænsede at havde den ene hånd i en hue. Man kunne siger at det svarer til at vi skriver på computeren iført store handsker. Så oprindeligt handlede handicap (hand in cap) så om at sætte begrænsninger.
Et menneske med handicap er med andre ord begrænset af sit handicap.
Er man døv, kan man ikke høre. Man er begrænset i f.eks. at høre radio.
Er man blind, kan man ikke se. Man er begrænset i at kunne se mennesker og omgivelser.
Er man autist, er man socialt blind. Man er begrænset i at forstå sine omgivelser.
Er man dårligt gående som mig, så er man begrænset i at kunne bevæge sig frit.
Har man diabetes, så er man også begrænset i forhold til sin omverden. Tænk bare på hvor mange forberedelser der skal til for forældrene til et diabetes barn – hvis det kommer til at børnehaven eller skolen skal spise på McDonald! Her skal der regnes ud i kulhydrat og fedt indhold så det passer med en mængde insulin det pågældende barn skal have for at kunne omsætte et McDonalds måltid, dertil kommer angsten for om ens barn går lav i løbet af natten! – nej det må bestemt ikke være sjovt! Faktisk priser jeg mig lykkelig over at mine børn “kun” har autisme – da det at være forældre til et diabetiker barn så langt overstiger det at være forældre til et autisme barn.
Men handicap begrænser ikke altid – for hvis man spiller ludo er det lige meget om man har ben eller ej. Man kan også have situationer hvor ikke- handicappede mennesker er mere begrænset, end mennesker med handicap. Man befinder sig i et rum, og her går lyset ud. Hvis der befinder sig en blind i rummet vil denne ikke føle noget – da denne person i forvejen bruger sine følesanser på en anden måde end de som ser. Og her vil de som ser blive begrænset idet de jo bruger deres syn til at føle med.
Jeg bryder mig med andre ord ikke om at bruge ordet handicap – da jeg mener at betegnelsen “begrænset” passer meget bedre – for alle mennesker er på hver deres måde begrænset på et eller andet område.
