«

»

nov 07

Jeg er skuffet og føler mig presset

Den seneste uge har været fuld af spekulationer – da jeg op til sidste weekend fik en mail fra et tidligere medlem på min hjemmeundervisnings side. Jeg vil ikke her komme ind på denne mail af hensyn til den involverede person – men nøjes med at sige at det handlede om et indlæg som hed “alm. hjemmeundervisning kontra unschooling”. Indlægget var barsk stillet op – det indrømmer jeg gerne. På dette tidspunkt havde vi nogle debatter i gang på forummet og dette indlæg blev brugt som et diskussions emne derinde. Den involverede person følte sig “misbrugt” og det kan jeg sådan set godt forstå – men det var et eksempel jeg slog ned på og kunne ligeså godt havde været et andet tilfælde.

Nu ville skæbnen så at det indlæg skulle komme til at spille endnu en rolle da der senere igen kom et andet medlem på banen som mente jeg skulle slette det pågældende emne samt et andet også, “Er hjemmeundervisningen i krise”. Dette indlæg har jeg dog ikke slettet med omskrevet og kalder det nu “Blandede tanker omkring hjemmeundervisning”.

Jeg har følt mig presset, vred og ked af det da jeg meget føler at jeg åbenbart ikke må havde mine meninger, men har da af hensyn til min egen ro og fred valgt at slette det pågældende indlæg.  Efter at havde tygget på tingene har jeg så også  i dag slettet indlægget “alm. hjemmeundervisning kontra unschooling” på forummet. Desuden har jeg besluttet at jeg fremover kun ytrer mig her på min blog og at jeg forbeholder mig retten til min ytringsfrihed ligesom alle andre.

Jeg hjemmeunderviser jo ikke mere aktivt så derfor vil jeg overlade forummet til de medlemmer som er der og de som kommer til og i stedet iklæde mig rollen som admin og hvor jeg nøjes med at overvåge forummet. Jeg har desuden bestemt at jeg ikke igen vil slette noget fordi andre mener det er en torn i øjet på dem.

dissasmileyj0311120