Status over 2009

Der er blevet sat nogle milepæle i 2009 som på mange måder har betydet at året har været særligt for mig og min familie. Min mand fik nyt arbejde og dermed faldt der ro på et område som i nogle måneder havde været noget usikker. Dernæst blev der født et nyt familie medlem i det vores drenge fik en lille ny kusine. Min far rundede de 80 år og selvom han ikke længere er så godt til bens så klarer han stadig de mest nødvendige hjemlige ting, som indkøb og madlavning. Dog kan jeg i højere grad mærke at han er glad for at vi er så tæt på, så vi hurtigt kan komme derover hvis han skulle få brug for ekstra hjælp.

Dernæst var Simons 18 års fødselsdag den begivenhed, som betød mest for mig. Det er underligt at tænke at min ældste søn nu har nået myndigheds alderen og hvor han er voksen i myndighederne øjne, i mine øjne er han jo stadig “min lille dreng” :D . Simon kom på kontant hjælp og vi besluttede at der skulle søges førtidspension til ham. Denne skal sikre ham økonomisk når han ikke magter verden om sig på grund af sine autisme vanskeligheder. Med de 18 år kom indkaldelsen til forsvaret automatisk ind i billedet. Men den blev annulleret da vi fremsendte Simons diagnose papirer og det skete helt automatisk uden problemer eller dramatik, til Simons og vores lettelse. Nu venter vi så at førtidspensionen går igennem til det kommende forår og dermed har vi et problem mindre :)

Året 2009 blev også året hvor jeg for alvor fik styr på min diabetes og min insulinbehandling. Det tog noget tid at få det reguleret på plads og tiden er da gået med at eksperimentere med hvordan de forskellige ting påvirkede min krop. Jeg har desuden frivilligt meldt mig til et projekt som samler informationer omkring arv og miljø påvirkninger så forskningen kan samle oplysninger sammen, som på sigt kan komme nye diabetikere til hjælp. Desuden vil jeg gennem min undersøgelse få et fuldstændigt billede over min sygdom og dermed kan lægerne bedre sammensætte den rigtig medicinering for mig. Denne undersøgelse skal finde sted i januar 2010

Hjemmeundervisningen af Mathias fladede ud efterhånden som vi kom frem i året 09. Jeg har ikke decideret undervist Mathias men mere fungeret som en slags guide og selv ladet ham finde ud af tingene. Vi har set et hav af film og serier, herunder Matador serien, De red mod Nord, for ikke at glemme alle de Midsomer Murders episoder som gled hen over tv skærmen. Dernæst er Mathias i højrere grad gået ind og mere og mere selvstændigt passet vores til nu, to beagler, som han har et helt naturligt forhold til :D  

Hjemmeundervisnings året blev også præget af, at jeg lukkede forummet og i stedet satte en info side op omkring hjemmeundervisning. Den side er ret besøgt, da man jo kan bruge siderne helt som man selv lyster. Der er ligeledes en mulighed for at kontakte mig hvis man skulle have nogle spørgsmål. Grunden til dette skal ses i lyset af at jeg ikke længere magtede alle de skriverier og følge op på de enkle medlemmer på forummet. Min interesse er stadig intakt – men jeg føler ikke længere at jeg magter at forene hjemmeunderviserne i Danmark, dertil er vi alt for spredt og handler forskelligt.

Med dette indlæg vil jeg ønske alle mine læsere et rigtig Godt Nytår 2010.

Comments are closed.