Socialisering
Mange mener ikke ar børn kan opnå sociale færdigheder med mindre de anbringes i vuggestue, dagpleje, børnehave og senere skole. En mere forkert opfattelse skal man lede længe efter. Den har rod i det nonsens som vores politikere, pædagoger, lærere osv. fylder os med.
For ikke så mange år siden blev de fleste børn passet i hjemmet som den naturligste del af verden. Dengang var der ofte både fætre og kusiner, søskende, bedsteforældre mv. tilstede som alle hjalp med til at barnet fik den sociale ind på en helt naturlig måde.
Selv har jeg diskuteret den sociale sammenhæng med mit tilsyn – da jeg endnu hjemmeunderviste – for her var man ÅHHH så bekymret over at mine drenge ikke fik den vigtige del med – nu de havde et handicap. Det er åbenbart den største bekymring lærere, pædagoger og andre lign, personer har i forhold til børn. Den sociale del spiller en markant rolle i eksempelvis skoler. Men – der er et men, og det er at man glemmer at se på hvordan den sociale del foregår – for den er kunstlig og forestillende og i værste fald giver den bagslag så børnene bliver modsat – nemlig asocial
Alle de som hjemmeunderviser er enige i at naturlig socialisering ikke ligner det skolerne kan tilbyde.
Her er ønsket nemlig at barnet bruger sin egen naturlige socialisering, som også ofte ligger til grund for hvorfor man vælger hjemmeundervisning. De fleste hjemmeundervisende forældre vil lade det være op til barnet selv at vælge hvem det vil være sammen med og hvornår. Børn behøver nemlig ikke at være sammen med børn på dets egen alder. Man kan sagtens sprede det til både ældre og yngre som befinder sig i barnets nærhed. Det er også her at indlæring og input ligger når man bruger den metode, fordi barnet lærer gennem andre, som alle har deres forskellige måder at håndterer en situation på. Tænk bare på hvor meget bedsteforældrene vil kunne bidrage med på det område. Ved at vælge bestemmer barnet selv hvad det vil bruge sin tid på, og hvilke mennesker det vil være sammen med og som de er trygge ved.
Langt de fleste hjemmeunderviste børn klarer sig bedre socialt end de børn som har gået i en skole. Når man for eksempel “ser” på skolen generelt, så “ser” man jo netop en masse drillerier, mobning mv. Nogle mennesker mener endda at børn har godt af at få en på “goggeletten” og at det er godt de lærer at slå fra sig. Det er også disse mennesker som ikke kan se hvorfor hjemmeundervisning er sagen – fordi de børn da i hvert fald ikke ville kunne begå sig i verden – men desværre har disse mennesker som tænker sådan meget uret – for børn som hjemmeundervises lærer hvordan man omgås andre. De lærer at løse konflikter på en fornuftig måde og mobning og drillerier vil ikke blive accepteret i hjemmeskolen – for her er alle lige. Så børn som udsættes for drillerier og mobning mv. bliver tværtimod udsat for svækkelse og dårlig selvtillid – noget som ikke findes i hjemmeskolen.
Hjemmeunderviste børn klarer sig godt socialt og det hænger sammen med at de lever et almindeligt liv, hvor de leger og møder/omgås andre mennesker, voksne, ældre, børn, unge og dyr og hvor de lærer at forholde sig naturlig i de forskellige situationer.
Fra min egen erfaring med mine drenge omkring deres autisme, så er det netop på det sociale område de er kommet længst. Jeg har set hvordan de i den grad har åbnet sig og blive mere og mere sociale, efterhånden som presset tog af på dem og de fik tiden til at fordybe sig i deres interesser og bestemme selv. I dag kan jeg se at ved at jeg brugte denne fremgangsmåde, at lade dem bestemme farten selv, så er deres måde at omgås andre blevet meget mere naturlig.
Nu hvor jeg ser tilbage – må jeg sige at jeg har meget ondt af det samfund som skruer vores børn sammen som kopier af hinanden – for intet er mere forkert!!
Sorry, the comment form is now closed.
