For nogen tid siden lavede jeg et indlæg om Mathias’ ørkenrotter, “Historien om de 30 ørkenrotter”. Jeg skrev at han gennem tiden havde haft meget sjov med alle de rotter, og rigtig hygget sig med dem.
I nat døde den sidste i flokken - Mathias fandt den til morgen – og dermed er en epoke forbi. Han har faktisk klaret det meget fint hver gang en af rotterne gik til de evige jagtmarker – men denne gang – den sidste, det tog han meget nær. Han viste meget tydeligt at han var berørt og ked af det, så jeg besluttede at denne gang skulle han ikke selv begrave den.
Problemet er jo bare at der er frost i jorden og det er svært at komme til at grave. Godt nok er det lige nu slået om til tø og plusgrader, men jorden er jo hård. Det er bare vigtigt for os at den sidste ørkenrotte også bliver begravet hvor de andre ligger – af hensyn til Mathias. Så om ikke andet vil vi hælde kogende vand på og håbe at drænspaden kan klare at grave ½ meter ned i jorden. Det må vi overlade til vores far når han kommer hjem.
Jeg har så – mens Mathias har spillet på playstation i stuen fået ordnet hans værelse. Buret er kommet ud og alle ørkenrotte ting og foder er fjernet. Derefter har jeg gjort hoverent i værelset – luftet ud og sørget for at få sat nogle ting på den hylde hvor buret med “rotten” stod.
Mathias skal ikke have flere ørkenrotter eller noget lignende lige nu. Jeg tror faktisk det tager for hårdt på ham – godt vi har beaglerne som han har nusset ekstra meget i dag 
