Sådan skriver 24 timer i dag. I midlertid er det en “gammel” nyhed som er bragt i samarbejde med Helse. Man har hidtil troet at autisme typisk ramte drenge – men rigtig mange piger har det også – de går bare rundt i skjul. Tony Attwood som er en af verdens førende forskere indenfor autisme mener at hvor der hidtil har været fire gange så mange drenge med Aspergers Syndrom, som er en variant indenfor autisme, så tyder det på at pigerne nu haler ind på drengene, og at der højest er dobbelt så mange drenge som piger med diagnosen.
Der fødes flere børn med autisme. For cirka 20 år siden regnede man med at 1 ud af 2500 havde autisme. I dag er tallet 1 til 150. Antallet af autister vokser, og forklaringen skyldes at man er blevet bedre til at opdage dem – men meget tyder også på at der bliver født flere af følgende årsager:
Ældre forældre: Risikoen for at få et autisme barn er 6 gange så høj, hvis forældrene er over 35 år, sammenlignet med forældre i 20′erne.
Undersøgelser af somaliske indvandrede i USA viser at disse oftere får autister end indfødte amerikanere. En af forklaringerne er at kvindens immunforsvar ikke er parat til det nye klima og bakteriekultur, hvilket påvirker fostret.
Vores globale rejseaktivitet: Vi udsættes for virus og bakterier fra hele verden, som vores krop ikke er programmeret til at møde. En teori handler om, at det påvirker vores immunforsvar og i sidste ende også vores børn.
Læs med her: http://helse.dk/2009/07/06/sm%C3%A5-piger-lever-i-skjul-med-autisme/