Simon tog selv toget og mødte sin far på banegården. sammen tog de hen til psykologen som skulle lave en vurdering af Simon. Det gik stille og roligt – hvor der blev snakket nogle ting igennem. Simons far måtte også lige ind omkring med hvornår Simon kravlede, gik, blev renlig og hvornår vi begyndte at bemærke at noget var anderledes hos ham.
Psykologen fastholdt at diagnosen infantil autisme var korrekt og at han også ville anbefale en førtidspension. Så nu skal vi så vente på de sidste papirer så sagen kan gå i orden.
Simons far fortalte at jeg havde skrevet en bog omkring vores drenge, deres opvækst, skolegang og hjemmeundervisningen – og den ville psykologen meget gerne læse – så jeg må have fundet ud af at få den sendt til ham, for det er da interessant for mig at han gerne vil læse og dermed få en anden viden omkring nogle ting 