Der er nu næsten gået et skoleår siden jeg stoppede som hjemmeunderviser! Jeg må erkende at jeg altid vil være hjemmeunderviser, og skulle jeg kunne vælge om igen – så ville ingen af mine børn nogensinde være startet i skole. I stedet ville jeg vælge hjemmeskolen til.
Der er så mange fordele ved selv at undervise sine børn- der er naturligvis også ulemper, men dem har jeg svært ved at få øje på. Det handler jo i bund og grund om hvem du er, og hvordan du er skruet sammen. Jeg har bare den holdning at ingen skole eller lærer vil være i stand til at lære mine børn noget, at den simple grund at de har noget kendskab til dem. Kendskabet til sine børn er den største rigdom og deri ligger nøglen til en god undervisning.
Jeg betragter det som en stor gave, at jeg har/har haft overskuet til at gøre det. Dette overskud er der ikke mange forældre som har. Samfundet er desværre sådan indrettet, at mange forældre tror det bedste er at lade deres børn komme i skole. De lærer gennem generationer at det eneste rigtige er skole, for det er kun der deres børn kan blive dygtige, blive sociale og lære at klare sig. Generelt så ved vi jo godt at det ikke passer. Børn lærer bedst gennem deres forældre. I gamle dage så billedet da også sådan ud at børn blev hjemmepasset og dermed var meget mere parat når de så nåede skolealderen. Jeg er selv et af de hjemmepassede børn, som først kom i skole da jeg var 7 år. Heldigvis kom jeg senere i privat skole. En meget fri skole og deraf kommer også mine ideer, at børn skal lære i eget tempo.
Mine børn har et handicap, som gør at de tænker og handler helt anderledes udadtil. De skal med andre ord have en anden form for forklaring, når de skal udføre en handling. Og her kommer hjemmeskolen for alvor ind i billedet. Fordi jeg ved hvordan de tænker og handler, og det har gjort det let at undervise dem. Undervisning er måske så meget sagt – det var/er nok snarere en slags vejledning til hvordan man kan gøre de forskellige ting.
Et eller andet sted ved jeg i dag, at jeg altid var i mod at mine børn kom i skole. Jeg forstår ikke hvorfor jeg ikke bare lukkede munden op og sagde, at det skulle de ikke. Man er så bagklog – men efter lange og trange år – fik jeg endelig øjnene op, og i dag ved jeg også at jeg ubevidst har modarbejdet skole og lærere hele tiden, fordi jeg fandt alting forkert.
Da jeg startede hjemmeundervisningen, følte jeg at nu lå jeg på den rette hylde. Det her var mit kald og vil altid være det. Derfor ved jeg også at jeg ikke kan opgive hjemmeundervisningen. Jeg kan ikke opgive forummet eller alle de ting jeg har oprettet på min hjemmeside om hjemmeundervisning. Hvis jeg gør det – vil alt mit arbejde være spildt og det vil jeg være ked af. Tit og ofte har jeg ønsket at opgive det – men i dag må jeg erkende at det er en del af mig som er kommet for at blive.
Jeg hjemmeunderviser i øvrigt stadig om end ubevidst - for mine børn behøver stadig vejledning og råd – men i dag er jeg mere en guide og hele verden er vores hjemmeskole.