Simon skal til samtale/undersøgelse i morgen hos en psykolog som er specialist i autisme. Denne del er vigtig forud for Simons førtidspension.
Min Simon satte sig i dag med 5 A4 papirer som er lavet som et spørgeskema. Her stilles der alverdens spørgsmål og man skal så svare: nej, lidt, ofte eller en del. Simon kastede sig over skemaet og bageefter fik jeg lov at læse hans besvarelser.
Igen må jeg erkende at mit smukke barn har autisme – som mor er det sgu skrækkelig at kunne læse at ens barn ikke finder sig vel tilpas her i denne verden. Ikke at han finder den direkte skræmmende – men at han tydeligvis har problemer i forholdet til sin omverden. Det står værst til på det sociale område – hvor han ikke føler han rækker til på nogen måde.
Man kan som mor blive trist og ked af at ens barn har det sådan. Jeg håber at Simon ved han er et ønskebarn og altid har været det og at vi hans mor og far kun ønsker ham det bedste. Jeg kan også læse i de mange svar at Simon ikke er klar til at kunne flytte hjemmefra – dertil er han for usikker. Ud fra hans besvarelser kommer også dysleksien til syne – med glemsomhed og ikke at kunne huske hvor man ligger sine ting.
Jeg er meget spændt på hvordan han klarer det i morgen – hvor han selv skal tage toget og så venter hans far på ham, for det er nemlig i den by hvor han arbejder. Sammen følges de så ad til psykologen.
