Cykel motion er god motion

Min mand cykler jo til arbejde. Det vil sige at her i vinter perioden har cyklen stået opmagasineret – altså pakket ind i specielt cykelbetræk så den ikke kom noget til. Cyklen er en rigtig racer og manden min har brugt kroner og ører på udstyr og specielt cykeltøj ligesom de professionelle cykelryttere.

Nu er cyklen kommet frem igen og de indledende cykel øvelser blev taget op under påske og i påske dagene så han var klar til at køre til arbejde. Min mand har 23 km. til arbejde og 23 km. hjem igen – altså en tur på næsten 50 km pr. dag.

Vi læste lige i Politiken online her i aften at det er godt at cykle til arbejde. Der er også lagt en beregner ind fra Dansk Cyklist Forbund, på hvor meget man skal cykle for at opnå 100 % den motion man har brug for pr. dag.

I min mands tilfælde er beregningen at han får 233 % for at cykle til sit arbejde og 233 % for at cykle hjem igen – altså 466% pr dag. Hvor mange mon får lige så meget? sikkert ikke ret mange – men  ingen tvivl om at vi her i huset lever et noget mere aktivt liv end de som har bil – for vi må cykle eller gå hvis vi skal noget og det er i grunden ikke så ringe endda :D

Læs artiklen her: http://politiken.dk/tjek/motion/article951565.ece

Comments are closed.