Nogle gange syntes jeg at jeg skal tænke på alt – og med det mener jeg ikke kun mine egne tanker – jeg skal også tænke for Simon, Mathias og nogle gange manden min. Simon og Mathias er selvom de er ved at være voksne, stadig ikke i stand til at kunne overskue almindelige ting, som vi andre finder helt naturlige. De har i følge deres handicap ikke forestillingsevne nok til at kunne tænke på at jeg også behøver være mig selv sommetider.

Da jeg jo går hjemme, har jeg selvsagt travlt alligevel. Mit “arbejde” består i at tage mig af hundene, støtte Simon og Mathias, købe ind, gøre rent, bage brød, lave mad og nu er græsplæne sæsonen også startet, så der skal slåes græs. I år har jeg derfor bestemt at drengene skal mere på banen og at de godt kan slå græs og handle småting ind, ligesom de jo også passer hunde og går med dem.

I dag flød bægeret over, og jeg “beklagede” mig til manden min, at han jo er så heldig at han bare skal sørge for sig selv og passe sit arbejde. Jeg skal tænke og handle for mere end mig selv, da jeg også skal sætte drengene i gang med deres gøremål, for det kommer altså ikke af sig selv. For at det hele går op i hat og briller er dagene her i huset også meget ensartede for at jeg kan nå de ting jeg nu engang skal nå. Jeg må indrømme at enhver afvigelse fra mine planer får hele min dag til at kuldsejle. Ved siden af det kommer også at jeg skal passe min diabetes, som jo ikke må lide for meget overlast. Skal til lægen mandag i næste uge – og jeg er ret sikker på at jeg nu skal køres ind på en anden type insulin – en hurtigvirkende – da effekten af den langsomvirkende ikke er nok længere. Så er der nye ting igen at forholde sig til. Han kunne godt forstå det, manden min – og faktisk var det rart at få at vide at han godt ved jeg er spændt for på mange områder. Heldigvis er mine drenge jo ikke dumme. De kan både tænke og handle, når først de er blevet fortalt hvordan vi lige griber det her an.

Som følge af det  og at jeg jo er mig selv nærmest, har jeg derfor valgt at trække mig mere og mere fra hjemmeundervisnings siden – da jeg ikke kan rumme andres problemer også. Min hjemmeundervisnings side vil forsætte – men i en anden opsætning, så den stort set kører sig selv. Dette vil jeg prøve et års tid og så er det måske endegyldigt forbi med at være admin for hjemmeundervisnings siden. Om andre vil overtage, har jeg ikke til sinds at finde ud af, det får blive som det er.

Hvad vil jeg sige med dette indlæg? Tja – jeg trængte nok mest til bare at få luftet ud