Dette spørgsmål har jeg ofte fået stillet, af udenforstående – eksempelvis hjemmeundervisere, familie og bekendte. Det er faktisk et spørgsmål som ikke er nemt at besvare, fordi der er så mange grader af autisme og de som er ramt af dette handicap også har deres egen personlige væremåde.
Når jeg forsøger at besvare spørgsmål om hvorfor mine sønner gør dit eller dat – så er svaret altid – at sådan er børn jo, sådan er unge jo osv. Kort sagt kan mange ikke se igennem til hvilke problematikker autisme kan give.
Jeg kan derfor heller ikke besvare spørgsmålet “Hvad er autisme?” Men jeg kan forklare hvordan mine drenge er og hvordan de handler i forskellige sammenhænge.
Så sent som sidste weekend var vi ovre hos mormor og morfar. Drengene var ikke med, og her kom vi ind på hvor forskellige vores drenge er. Mormor sagde at Mathias var sådan en dejlig, lun i glimtet dreng, altid i godt humør og fulgte med i samtalerne. Ikke at hun ikke kunne lide Simon – men Simon var mere indadvendt og så havde hun ofte svært ved at forstå hans måde at formulere sig på. Jo der er meget forskel på mine drenge. Men faktisk er Mathias den af mine drenge som har flest mørke sider – og det troede mormor i hvert fald ikke på. Som altid når samtalen kommer ind på mine drenge og deres væremåde, for trolden op af æsken for mig og jeg kunne ikke lade være med at fortælle at visse sider af mine drenge – dem så mormor og morfar jo aldrig. De ser aldrig – når Mathias får affektudbrud, går hjemmefra i vrede, smider med ting som går i stykker, ja sågar har han revet radiatoren ud af væggen i sit værelse. Her blev der tavshed både hos mormor og morfar. Jeg forsatte med at fortælle at Mathias af hensyn til sig selv, sit humør og os fik baldrian piller hver eneste aften, når han var ved at være træt, ikke kunne være på osv. En endnu dybere tavshed indfandt efter disse bemærkninger.
Omkring Simon, kan jeg godt se at hans måde at formulere sig på, er speciel. Han har sin helt egen måde at sætte ord og sætninger sammen på. Han har svært med at forklare sig, selvom han godt kan se de rigtige vendinger oppe i hovedet, så kommer det altid omvendt ud af munden på ham, fordi ord og sætninger bliver væk for ham undervejs. Her er det ikke autismen som spiller ind – men derimod dysleksien. Når en dyslektiker skal tænke over sammensætningen af ord og sætninger – så vil det tidsinterval fra han tænker til ordene kommer ud af munden være lang tid (selvom det jo kun er splitdele af sekunder det drejer sig om) og så bliver vigtige ord “væk” i hjernen på ham og sætningerne kommer til at lyde og se helt anderledes ud når han så siger tingene. Alt det tænker vi ikke over mere, for det er en del af Simon. Derfor har Simon også behov for at have helt konkrete retningslinjer at gå efter.
Mathias er bedre til at formulere sig – men til gengæld husker han ikke så godt. CPR numre, telefon numre, fødselsdage, mv. går tabt for ham fordi han ikke kan fastholde den slags. Han har brug for at repetere ret tit hvad angår alfabetet, talrækken og andre vigtige ting. Aftaler kan han ikke selv holde styr på og derfor ville aftaler med tandlægen f.eks. blive glemt. Dette er også dysleksien som driller Mathias. Pt. tænker vi meget på at Mathias snart skal have ekstra hjælpemidler i form at et specielt døgn ur, så han skal støttes i sin hukommelse den vej.
Hvad autismen angår har Mathias store problemer med fremmede og går derfor helt i stå på samtale området. Dette er også grunden til at han foretrækker sine vante hverdage med vores støtte.
Simon er bedre hjulpet på det sociale område – men kan dog få tendens til at “oversnakke” lige som han også kører træt hvis han er på for længe.
Så på spørgsmålet om hvad autisme er så er svaret meget svært at besvare, fordi det rammer vidt forskelligt fra den ene til den anden.
