Jeg har tit været i dialog omkring socialisering, jeg hader egentlig den betegnelse, for den hentyder til noget man SKAL påføre et individ.
Nuvel den sociale del er jo et af problemerne når man har autisme – mine drenge er ingen undtagelse. Jeg har dog op gennem den periode de gik i skole været vidne til at socialisering blev en meget kunstigt del af skolegangen. Børnene i centerklasserne – som mine drenge var en del af – blev pålagt at være sociale med hinanden. Man blev placeret overfor hinanden og en lærer/pædagog ledede “løjerne”. Det er kunstigt omgang med noget meget vigtigt. Den sociale del er noget alle er født med også selv om man har en vanskelighed som autisme. Den sociale del skal selv komme frem i lyset på rette tid og sted – det er der ingen som kan, eller rettere skal blande sig i, hvordan det skal foregå.
Gennem min hjemmeundervisning – har jeg derfor ladet mine drenge selv styre den del – ville de være med – så var de med – og ville de ikke – så var det bare sådan. Vi har givet dem nogle redskaber, som de har prøvet af. Blandt andet har de været i fritidsklub – hvilket ikke passede dem – og så holdt de bare op igen. Vi har derefter ikke blandet os i hvordan det skulle foregå – men ladet drengene selv finde vejen. Gennem hjemmeundervisningen, hvor vi gennem dialoger har diskuteret stort og småt fra ind – og udland og gennem vores historie og samfunds tid, har de fundet modet til at sige deres meninger. Der er blevet lyttet til dem og stillet mod spørgsmål. Denne metode har så igen givet dem mod på dialoger via Chat steder på Internettet og gennem de online spil de har spillet, blandet wow (world of warcraft) og flere andre spil. De har lært at opføre sig naturligt og danne overblik over de forskellige samtaler. I dag er de begge fornuftige til at føre samtaler. Jeg har desuden ladet dem studere når de havde lysten til det – da ingen af dem for enhver pris skulle læse/regne fra side 9 til side 11 f.eks. Man kommer nemlig ingen vegne med tvang eller pres.
Nu har jeg så læst at nogle forældre finder deres børn bliver asociale når de sidder for meget ved computeren. Senest hørte jeg at Bubber havde stoppet sin søns konto på wow fordi han ikke længere kunne indgå i en dialog med sin far – at han lod sig styre for meget af spillet og dermed i følge sin far blev underlig. En anden mor har gjort noget lign. at stoppe sin søns konto på wow – måske af samme grund.
Jeg kan naturligvis godt se det fra Bubbers side, da han jo kender sin søn bedst – men man mister altså ikke sin sociale status fordi man spiller på Internettet – der må nok snarere være en anden grund til at det går på den måde. Måske er ens barn presset på andre måder og dermed fortaber sig i en spilverden. Der må med andre ord være en ligelig del af alt og her er det jo igen forældrene som må skride ind og det gør man ikke ved at tildele straf og lukke knægtens konto.
Det jeg vil sige med dette indlæg er at børn finder selv en vej, som passer dem. Det kan vi forældre ikke diktere dem – og så en anden ting er at jeg er træt af disse kendis forældre som Bubber og det her forældre panel som har kørt på go’morgen Danmark – og som stiller sig op på den måde – for de er på ingen måde repræsentanter for opdragelse af børn.
http://www.coolshop.dk/catalog/tv/vip/bubber-stopper-wow.html
