hoslykkegaard.dk

Livserfaringer, autisme og hjemmeundervisning

19. juni 2010 – en særlig dato

  • 19 juni 2010 6:40 pm

Og nej det er IKKE det royale svenske bryllup jeg tænker på – selvom jeg glæder mig meget på deres vegne :D

I dag er det 35 år siden jeg mistede min elskede mor og nærmest blev halveret. Min mor tabte kampen til en ondartet kræft sygdom, som startede som livmoderhalskræft. Min mor blev kun 45 år. Jeg var lige fyldt 17 år og slet, slet ikke parat til at være uden min mor.

Jeg læste til afgangs eksamen i de dage min mor lå for døden. Jeg vidste at hun ville jeg skulle præstere mit ypperste – hvilket jeg på en eller anden måde gjorde. Ved at studere og læse kunne jeg glemme hvad jeg godt vidste, at min mor ikke havde længe igen.

4 dage før hun døde gik jeg op til min afsluttende mundtlige eksamen i engelsk og fik et 11 tal. Derefter gik alt i sort og da jeg 4 dage senere kom hjem efter et veninde besøg og fandt at min far og mormor ikke var der – da vidste jeg min mor var gået væk. Behøver jeg at sige at de efterfølgende dage var et helvede at komme igennem.

Da jeg tog afsked med min mors kiste (hun skulle kremeres) fik hun min eksamens buket med på sin sidste rejse – for jeg havde opfyldt mit løfte til hende – at få min eksamen i hus.

Årene efter blev aldrig det samme – i dag 35 år senere lever hun stadig i mit hjerte – men selvfølgelig bliver det nemmere at bære med tiden – og jeg er glad for jeg stadig har min far selvom han nu er 81 og nok ikke har så mange år igen.

Sorry, the comment form is now closed.