hoslykkegaard.dk

Livserfaringer, autisme og hjemmeundervisning

Det halve år allerede gået

  • 30 juni 2010 1:10 pm

Tiden går alt for stærkt – i øjeblikket. Det har lige været Sankt Hans og der er kun ½ år til jul. Det er ret uhyggeligt at tænke på syntes jeg.

Jeg har travlt med mine hunde og alt det ved siden af – syntes ikke jeg når det halve af det jeg gerne ville. Om aftenen er jeg træt og kan fint finde min seng før klokken er 22:30. Dagen starter tidligt og morgenen er travl – med hunde der skal ud og lufte sig, spise morgenmad, jeg skal have min insulin og spise morgenmad. Derefter skal beaglerne ud og gå tur – Darwin er kun med ind i mellem og kun på korte strækninger. Efter det er jeg klar til at planlægge resten af dagen – med indkøb, madlavning, snakke med drengene og hundene. Ved middagstid ebber energien ud og alle beagler skal sove til middag. Her får jeg lige et afbræk og kan sidde ved computeren og lige slappe lidt af.

Og så har Sankt Hans pludselig passeret – det halve år er gået – børnene har sommerferie fra skolerne – og de voksne fra deres arbejde. Min mand har først ferie fra d. 12. juli og så er han hjemme i 3 uger og kan gå lidt til hånde med hunde, hus og have. Måske vil vi besøge opdrætteren som meget gerne vil se alle beaglerne og os i nævnte rækkefølge :lol:

Når vi vender tilbage til hverdagen efter ferien så er sommeren så småt på hæld og efteråret står for døren – og sådan er det jo bare tiden går og vi følger med – som på en bølge. Og snart er det jul igen.

Jeg må indrømme at jeg ind i mellem har det svært med tiden. Der er så meget jeg gerne ville – men omvendt så har jeg jo truffet et valg – mine hunde, mine drenge og mit hjem. Det er jeg heldigvis også god til – jeg er kanon stolt af mine drenge og de er super gode til at hjælpe til, når man lige spørger dem om det. Beaglerne trives – Darwin vokser nu – efter lidt startbesvær hvor han tabte sig – men nu er han endelig på vej til at udvikle sig til en rigtig dejlig og omgængelig beagle. Han kommer når vi kalder, han kan sitte og blive på kommando og han har ingen uheld haft indendøre i over en uge – og han er kun 13 uger – meget nemmere end et lille barn ville være – men det rækker min tålmodighed heller ikke til mere – jeg har forlængst passeret småbørnsperioden :D

Udover det har jeg desværre også oplevet at mit blodsukker begyndte at stige – måske fordi jeg ikke i en periode var agtpågivende nok. Det var i starten da vi lige havde fået Darwin – da kørte det hele bare af sporet. Jeg har dog igen fundet melodien og blodsukkeret er igen på et fornuftigt leje. Vi har lagt en del af kosten om i det vi i højere grad vil gå efter en kolesterol sænkende kost – det må konstateres at den kost diabetesforeningen anbefaler langt fra passer til en diabetiker – det har jeg forlængst fundet ud af – nogle ting kan man bruge – men det er jo sen komplikationerne man skal komme i møde og her spiller forhøjet kolesterol jo en vigtig rolle.

Sorry, the comment form is now closed.