Information dk Online skriver i dag at man nu mærker konsekvenserne af at tage munden for fuld, når det gælder ungdomsuddannelserne for unge med dysfunktioner.
Alene i Hovedstaden er udgifterne steget med 40% fra 08 til 09 og det kan kommunens pengekasse ikke holde til.
Det som er det værste er jo her at politikerne endnu engang ikke har tænkt sig ordentligt om. Det ser så pænt ud på papiret – men det viser som regel altid pengene kommer til at mangle. Den generation mine drenge tilhører er en af de generationer hvor der er blevet diagoniseret flest med forskellige dysfunktioner, som autisme, aspergers, ADHD m.fl. og det er den generation som nu står i kø for at komme ind på den særlige ungdomsuddannelse og som får at vide at pengekassen er lukket.
Pengekassen har altid været lukket i vores kommune – her har været flere tilfælde hvor unge med autisme/asperger ikke kunne komme i gang – fordi kommunen ikke ville bruge penge på det. Renovationen af vores indre by – den har det fint haft penge til – blandt andet er der hentet specielle fliser som er hugget ud i Kina – fliser som nu beklæder vores gågade og jeg græmmer mig hver gang jeg er nødt til at gå på dem
