«

»

jul 09

Mine drenges liv

Efter sommerferien vil jeg begynde at frigive dele af mine bog “skyggeliv” her på bloggen. Bogen er skrevet som en slags rejse over vores liv fra vi blev forældre – til drengenes vanskeligheder begynder at vise sig. Bogen indeholder også detaljer omkring alle de problemer vi fik/havde med børnehave, skole,  pyskologer –  ja alle såkaldte “eksperter” som i den sidste ende ikke anede en dyt alligevel. Alt bliver ikke åbenbaret  med det samme – men jeg vil stille og roligt hen af vejen komme så meget rundt.

Ideen bag det er naturligvis at fortælle hvorfor jeg bare ikke stoler på de forskellige “eksperter” – som har været om os i stort set det meste af drengenes liv. Det er også fortællingen om hvordan det danske skolesystem er – og nogle vil nok kalde det angreb på lærere/pædagoger – og ja det er det måske også – men ikke desto mindre – så syntes jeg sandhederne skal frem – og jeg vil godt afsløre her at jeg har været meget tæt på at anlægge sag – en sag jeg nok vidste jeg ville tabe på forhånd fordi kommunen jo altid vil gøre hvad den kan for at holde sin ryg fri.

Jeg frigiver vores historie i fuld overensstemmelse med min mand og mine drenge – vi har ikke noget at skjule – men ønsker bare sandhederne kommer frem – Det står nemlig ikke godt til når det gælder den hjælp man egentlig bør være berettiget til.