Uhh – Jeg får ikke lige skrevet så meget herinde i øjeblikket. Det er den der dårlige undskyldning med at dagene bare går og vi går med

Men jo august måned er snart passeret og med det går sommeren på hæld og den første efterårs måned banker på døren. Tænk det er allerede snart september og dagene bliver kortere.

Det går fint med det hele. Drengene er blevet mere hjælpsomme i løbet af sommeren. Først og fremmest har Mathias været en rigtig stor hjælp, i forbindelse med at vi fik hvalp. Han har virkelig været der. Stået tidligt op om morgenen og passet Darwin, når jeg gik med de to store hunde. Om eftermiddagen går drengene med Oscar og Charlie og jeg passer Darwin. Darwin er blevet større – 5 måneder nu – og derfor er han ofte på tur om formiddagen sammen med mig, Mathias og Oscar og Charlie. Vi er noget af et syn, når vi går rundt i kvarteret med 3 beagler

Om eftermiddagen leger han og Simon med beaglerne i haven – i sær når vejret er godt – kan de alle sidde på græsset og slikke solskin og hygge.

Derudover hjælper drengene lidt med haven – slå græs og rive ukrudtet sammen og gøre det klart til at deres far kan køre det på genbrug.

Mathias begyndte for nogen tid siden at drikke kaffe, om eftermiddagen. Ind i mellem får han nogle udbrud og vi har nu en klar fornemmelse for at det er kaffen han ikke “tåler”. Han siger selv at hans hjerne er på overarbejde – og når han får det sådan bliver han tummelumsk og skal have baldrian for at falde ned igen. Nu vil vi holde en kaffe pause og se om det er den som driller ham. Det kan også være at han nogle dage bare brænder hurtigere ud end andre dage – og derfor kræver lidt ekstra ro.

Når tiden er inde til at der skal søges førtidspension til Mathias – så vil vi vende spørgsmålet med lægen om Mathias evt skal have noget beroligende medicin. Uhh jeg som aldrig troede det skulle ind i billedet må altså konstatere at det måske kan blive en løsning. Det jeg bekymrer mig mest over er at han nogle gange ryster sådan på sine hænder og det skærer altså i mit moderhjerte