Der er endnu lidt over 7 måneder til Mathias bliver 18 år. Sådan som reglerne er på området har man krav på en udredning af kommunen. Da det hele var ved at kuldsejle lidt med Simon, besluttede vi, at vi, selv ville kontakte kommunen – så der ikke blev en masse spild tid og snikke snakken forud for Mathias’ overgang til de voksnes rækker.
Min mand ringede derfor til Mathias’ handicap rådgiver i dag med henblik på et møde. Et møde – hvorfor det – blev der sagt i den anden ende. Min mand forklarede så at vi gik efter at få gang i Mathias’ ansøgning om pension fra starten. I følge rådgiveren var der overhovedet ikke tænkt i retning af, at der skulle afholdes et møde i forbindelse med Mathias. Forklaringen var simpel – vi havde jo ikke gennem de sidste par år haft nogen kontakt ang. Mathias via kommunen – så hvorfor så nu 
Okay – vi har ikke hængt i telefonen, eller skrevet ansøgninger om merudgifter – for ofte bliver udfaldet i sådanne tilfælde at man skal stå med hatten i hånden og bede pænt. Sådan leger vi ikke. De gange vi har efterspurgt hjælp har vi fået at vide at dette ikke kunne lade sig gøre – lig med – det er der sørme ikke penge til 
Min mand fik dog trumfet igennem at hun bare havde at stille op med et møde – så Mathias kan blive ud redt på samme måde som Simon blev det. Og skulle hun “glemme” det – så vil vi først i det nye år kontakte hende en gang til 
