I går aftes – lige efter spisetid ringede min mobil. Det var mine forældres genbo som bad mig komme. Min far var faldet – igen. Vi bad genboen kontakte hjemmeplejen, for de ville komme hurtigere derover end jeg. Jeg sprang op på min cykel og satte det lange ben frem.

Da jeg nåede frem var hjemmeplejen ankommet – og havde fået min far på ret køl igen. Men gud hvor var han forslået denne gang. Begge hans knæ og hans maveskind var “brændt” af gulvtæppet som han havde kuret hen over. På den ene arm havde han et stort åben sår cirka 8×3 cm. – udover såret havde han et stort “brændt” område. Hans hage og mund havde fået en ordentlig tur og han havde mistet en stift tand. Min far virkede i første omgang noget konfus – men hele situationen med alle os mennesker der var der gjorde jo heller ikke situationen bedre. Hjemmeplejen sørgede for at fylde vand på ham – da det kunne tænkes han måske ikke havde drukket nok. Så dukke der en sygeplejerske op og hun ordnede sårene og fik ham forbundet. Det hele var sket lige midt i aftensmaden som han havde været i gang med at lave. På komfuret stod to gryder der var godt svedet af og jeg gik i gang med at kassere maden og gøre gryderne rene. Da hjemmeplejen var gået – sad min far og sundede sig og i løbet af en times tid virkede han nogenlunde frisk igen.

Min “papmor” havde det lidt bedre – dog syntes jeg stadig hun var ret dårlig og slet ikke sig selv. Jeg sørgede for at hun fik lidt at spise – da hun skulle havde sine piller. Ved 20:30 tiden kørte jeg hjem igen – med løftet om at holde kontakt til dem og at de bare skulle ringe hvis der var noget i løbet af natten. Hjemme igen fik jeg en hårdt tiltrængt kop kaffe og satte mig til computeren for at slappe lidt af.

Klokken cirka 21:45 ringede mobilen igen. Det var hjemmeplejen som ville orientere mig om at nu var min “papmor” faldet. Hun havde slået hovedet ned i TV bordet og fået en stor flænge i hovedet. De ville sørge for at hun kom på skadestuen. Ja det går altså rigtig godt

Til morgen gik jeg med Charlie tidligt – så ville Mathias gå med Oscar. Da jeg kom hjem – havde der været et opkald – som jeg besvarede – men da jeg ikke kunne komme i kontakt til min far – blev jeg urolig og hastede af sted over til ham.

Det var så “bare” telefonen som ikke var lagt rigtig på. Min far befandt sig efter omstændighederne fint – men min “papmor” var stadig på sygehuset. Der kom en sygeplejerske som ordnede min fars forbindinger og så havde jeg efterfølgende en samtale med hende. Endelig er min far gået med til at de skal have mere hjælp. Dette vil vi nu sætte os sammen og finde ud af når min “papmor” vender hjem. I skrivende stund er hun stadig indlagt – da de vurdere at hendes tilstand er for dårlig.