Diabetes – en lorte sygdom

Lige i øjeblikket kæmper jeg med blodsukkeret :( – Altså det er så mærkeligt – at det åbenbart er et tilbage vendende “problem”.

Hver eneste vinter – efter Julen og Nytåret, så sker der et eller andet der gør at mit blodsukker stiger om aftenen?? – Det er meget mystisk for jeg har intet lavet om på mine spisevaner eller drikke vaner – Jeg tager den samme mængde insulin – men blodsukkeret stiger uanset. Jeg tør ikke sætte mit hurtigvirkende op, da jeg nu to gange har oplevet at gå lav om natten – og jeg er bare så ødelagt dagen derpå, når jeg har haft et voldsomt blodsukker fald.

Så er det jo jeg tænker – at om vinteren i den mørke tid. da er jeg ret så påvirket. Jeg hader de mørke morgner – at det er mørkt når jeg går i seng og mørkt når jeg står op :roll:

Så min tanke går lidt på at det er psykisk påvirkning. Alle der har diabetes ved jo at ens sinds stemning påvirker den sygdom ret så meget – så jeg vil formode det er det som “plager” min diabetes i øjeblikket – den mørke vinter tid. Det er jo trist vejr vi har med det grå i grå og vådt til lige med. Lidt sne ville da lysne lidt på det :)

Normalt går jeg ikke og syntes det er synd for mig at jeg har denne her sygdom – men i øjeblikket ville jeg godt være den foruden.

Jeg syntes i det hele taget at lægerne overser den der psykiske del af sygdommen – den er nemlig meget,meget vigtig at tage med i betragtninger – men nej lægerne kan kun gå op i målinger og vejninger og statistikker :roll: – måske er det også derfor man som diabetiker skal være sin egen læge – for kun du ved hvordan sygdommen virker på dig.

Comments are closed.