Januar måned har til nu budt på meget omkring vores Kongehus. Først var der Dronningens 40 års regerings jubilæum, som vi fulgte lidt med i på sidelinjen. Og så fik vi endnu et medlem af Kongehuset for få dage siden, da Prinsesse Marie nedkom med en datter.
Samtidig med alt det kunne man jo læse en masse om netop disse begivenheder i de forskellige online aviser – man kunne også læse åndsvage kommentarere – hvor mere eller mindre tåbelige verbale vendinger prægede billedet. Hvad har folk dog så ondt i røven over??? – Jeg fatter for min dø ikke hvorfor at vores Kongehus skal nedgøres i alle retninger. De koster for mange penge! – Nu er der endnu et medlem født, som skal brødfødes af vi skatteborgere – folk der har den mening, må ski have ondt i deres sjæl – eller være så dødmidsundelige at det halve kunne være nok. Hvor er dansker følesen? – Hvor er stoltheden?
Jeg er fra den tid hvor jeg endnu husker Kong Frederik den 9. og Dronning Ingrid. Jeg er vokset op i respekt for Kongehuset – det sørgede mine forældre for. Den der stolthed når man så Kongen eller Dronningen. Vi fulgte med da vores nuværende Dronning blev forlovet, gift og fik Kronprins Frederik og Prins Joachim – ligesom vi også fulgte Dronningens søstre på sidelinjen.
Da Dronningen blev udråbt som Margrethe den 2. sad vi bænket og så begivenheden – vi fulgte også Kong Frederik den 9. til graven. Alle de følgende begivenheder i Kongehuset har jeg som dansker fulgt. Jeg har set Kronprinsen og hans bror vokse op, blive gift og få børn – og jeg håber jeg kommer til at opleve at se Kronprinsen bestige tronen efter sin mor.
I tirsdag da Prinsesse Marie nedkom med en datter – da fulgte jeg også med – på sidelinjen – og ligeså i dag, da hun forlod hospitalet for at tage hjem med sin lille datter.
Igennem mere end 40 år har jeg fulgt Kongehuset. Jeg er stolt over at de gør sådan et stort arbejde for vores land. Jeg er stolt over at jeg bor i et land med så rige traditioner og med sådan en rig historie.
Og allerede nu kan man igen læse åndsvage kommentarer fra folk med ondt i røven – få jer dog et liv



No comments yet. You should be kind and add one!