Jeg bliver jo behandlet med insulin, grundet min diabetes. Det betyder at jeg skal stikke mig både i lårene og  i maveskinnet. Det vil sige at på en måned bliver det til 90 gange – og på et år 1095 gange. Det er jo ikke noget man tænker over i det daglige – men når man så ser de tal sort på hvidt, så er det sgu mange gange.

Jeg sørger selvfølgelig for at skifte stikke sted – så mit højre lår er mit “morgenlår” og mit venstre er mit “aftenlår” – det samme gælder maven hvor jeg skifter side fra dag til dag.

Alligevel vil der komme gener  – det kan ikke undgås, selvom de nåle jeg anvender er ganske tynde – jeg bruger en 6 mm nål. Der vil komme ømme steder og blå mærker og det ser ikke så pænt ud hvis man skal gå i korte bukser om sommeren. De ømme lår har voldt mange problemer, for det gør nogle gange så ondt at jeg ikke kan røre dem uden at ømme mig eller endnu værre en af mine beagler hopper op og sætter poterne på låret.

Det var blevet uholdbart, så derfor måtte jeg hitte på noget. Jeg vidste i forvejen at Arnica er super god mod små sår, rifter og lign, så derfor besluttede jeg at prøve det af på mine lår.

Jeg faldt over Nelsons Arnicare og købte det hjem – Jeg skal love for det var noget det virkede. Når jeg har ømme steder smører jeg Arnicare på og dagen efter er blå mærker og ømhed forsvundet.

Så jeg vil varmt anbefale at bruge sådan noget – Jeg køber gerne 2 tuber af gangen så jeg har til et stykke tid. Man skal ikke bruge ret meget da det er drøjt i brug.

 

 

Loading