Et forsigtigt bud

Der er gået lidt over 1 uge siden jeg stoppede med at tage min kolesterol medicin (Crestor)

Det er naturligvis lidt tidligt at komme med et bud på, at der er en bedring, men alligevel vover jeg at jeg kan mærke forskel.

For det første – Jeg er ikke så træt længere i dagtimerne – hvor jeg tidligere var træt og udkørt når klokken var 16 og der endnu var nogle timer til jeg skulle se dyner.

 

For det andet – Jeg vågner mere udhvilet om morgenen. Det er ikke længere forfærdeligt svært at kæmpe sig ud af dynerne.

 

For det treide – Jeg er ikke så stiv mere om morgenen og fremfor alt er de ulidlige muskelsmerter i nakken taget stærkt af.

 

For det fjerde – Den (nogle gange) lammene hovedpine jeg fik og som kunne vare ved det meste af dagen – er stort set væk.

 

Om det skyldes brugen af kolesterol medicinen – hmm – ja det er jeg faktisk ret sikker på 😉

Mistanken vagt igen

De seneste måneder har været rigtig trælse for mig grundet, muskelsmerter, hævede fingre, hævede led, ondt i hovedet, irritabel – bare for at nævne nogle stykker. Jeg har brokket mig i flere indlæg herinde – at det nok var det ene med det andet  :blush:

Inderst inde ved jeg jo nok godt hvad det måske kunne være! Nemlig brugen af Crestor – som er et kolesterol sænkende medicin produkt. Jeg har fået det længe – faktisk over 1 år – en mindre dosis på 5 mg.

Min erfaring udi kolesterol medicin er ikke god! Der er ingen tvivl om at det er noget lort af stort format og noget man kun bør tage hvis der er et absolut stort behov for det. Jeg har prøvet de fleste mærker – Simvastatin, Pravovastin og nu Crestor. De to foregående produkter gik der ikke længe på før hovedpine,muskelsmerter og vredesudbrud satte en stopper. Efter ganske kort tid blev jeg mig selv igen – glad og fri for de åndsvage muskelsmerter.

De seneste par dage har mine fingre været hævede, gjort ondt – kan ikke holde ordentligt på noget – først den ene hånd og så den anden – sådan skiftevis.

I dag til morgen traf jeg beslutningen om at ophøre øjeblikkeligt med Crestor medicinen. Jeg tog min dosis i går aftes – jeg har 3 piller tilbage og dem vil jeg ikke tage. Jeg bestilte medicin i går aftes – men jeg undgik bevidst ikke at genbestille Crestor – allerede her vidste jeg at jeg ikke ville mere.