Glucosamin

Jeg lider af slidgigt forskellige steder i kroppen – specielt mine ben og i sær mit højre knæ som efterhånden er noget vanskabt. Faktisk burde jeg have et ny knæ – men det er jo ikke bare lige sådan 😉

Jeg har også problemer med mine fingre – her har jeg taget æble cider eddike – men jeg syntes ikke det virker godt nok. Min venstre ringfinger er blevet en springfinger  :-S  da den ofte springer ud af led og det gør den onde lynende ondt  😥

Af samme grund kan jeg ikke strikke på tykke pinde da mine fingre værker efter kort tid og så får jeg også ondt i skulderne – ja jeg ved det godt – det er noget lort – og med min fars forløb in mente så har jeg besluttet, diabetes eller ej at jeg må i gang med glucosamin tilskud. Men hvilket skal man vælge?? Det er jo et værre gedemarked når det kommer til sådan noget. Desuden er det hundedyrt i brug – så jeg har søgt noget op i England til en pris der er til at betale. Pillerne indeholder 1000 mg aktiv glucosamin og 500 mg æble cider eddike – så det er noget der vil noget.

Langt de fleste produkter som man kan købe i Matas og på apoteket er ikke særlig kraftige – det ved jeg, for min far fik dem og det battede ikke en skid, med den kraftige slidgigt han havde.

Nu prøver jeg det af og vil naturligvis følge mit blodsukker undervejs – og kan det gøre min bevægelighed lidt bedre så vil jeg være glad  😀