Hmm jeg indrømmer at jeg savner mit gamle blog liv – hvor jeg bare lod mine tanker flyde afsted og delte det ene så det andet. Jeg har sågar overvejet at lukke stedet her og starte op under et andet domæne – og den har jeg spekuleret godt og grundigt over den senere tid.

Jeg savner mest at kunne skrive her på siden hvad der rører sig i mig – mine tanker omkring mine drenge – som jo nu er unge mænd og deres fremtid hånd i hånd med autisme. Min diabetes er også en stor og vigtig del af mig – mine sorger og bekymringer over det fylder ind i mellem meget. Den mad jeg skal spise og som er selve livets opretholdelse og hvordan det påvirker mig i min daglig dag.  Og så er der alt det ind i mellem – min almindelige hverdag og hvad jeg går og laver, planer jeg ligger osv.

Noget af det som fik mig til at gå i baglås var tabet af min elskede far sidste efterår. Det har virkelig fyldt mig så meget – meget mere end jeg lige skulle have troet – og netop i disse dage er det omkring 1 år siden han begyndte at blive rigtig syg og jeg inderst inde vidste hvad der nok var på vej.

Med hans bortgang er en masse andre mennesker også borte – nemlig hans kones familie og som jeg ved jeg aldrig får noget med at gøre igen – det er faktisk over 30 år som man føler bare er væk og borte. En tid jeg nu forsøger at lade være med at tænke for meget på. I stedet prøver jeg at bevare minderne om min far som han var – og min mor som hun var. 30 år er længe og ting tager tid – men jeg vælger at være i nuet og omgås de ting som betyder noget for mig og som bringer mig glæde. Hver dag opdager jeg nye ting jeg kunne tænke mig og efterhånden som tiden er gået siden min far gik væk, er det som om jeg er begyndt at vågne op og for alvor tænke på mig selv, min familie og alle de interesser jeg heldigvis har.

Jeg har slettet en masse indlæg herfra bloggen – det har jeg ikke fortrudt – for mange af disse ting var 4-5 år gamle og egentlig ikke en del af mit liv som det er nu. Jeg har ændret mig meget fra jeg hjemmeunderviste mine drenge og hvor jeg var på – på en helt anden måde – til nu “bare” at være mine drenges mor og se til at de kommer godt i vej.

Jeg har af samme grund besluttet – at min Hoslykkegaard side genopstår som den var i gamle dage, hvor jeg skriver om de ting der møder mig på min vej.

livets træ