Fodpleje

Fodpleje

Vi diabetikere får tudet huden fuld, at vi skal passe på vores fødder! Dette er også korrekt – fødderne er en del af sygdommen og når man som jeg har fået føleforstyrrelser – så skal man passe ekstra på sine fusser.

Jeg har det sådan – at ingen skal pille ved mine tæer og sådan har jeg haft det hele livet. Jeg kan simpel hen ikke fordrage når mine fødder er i hænderne på andre – så derfor varetager jeg selv mine fødders pleje. Manden hjælper mig med den højre fod – for da jeg er opereret i hofteleddet (jeg havde hofteskred som barn) og mit fodled senere er gjort stift – en operation jeg fik foretaget i 86 – så kan jeg af gode grunde ikke komme ned under min fod, fordi mit hofteled er låst fast i en position og derfor ikke kan bøjes ret meget.

Nu har jeg slidgigt i både hofte og knæ så det bliver vanskeligere for mig selv at ordne min højre fod. Manden har hjulpet meget gennem årerne og det gør han stadig – men for alle parters skyld har jeg nu investeret i en Scholl velvet smooth elektrisk fodfil  😀

Hold op de penge er givet godt ud – aldrig har det været nemmere og lettere at file lidt her og der på den mest blide facon, jeg længe har oplevet. Den tager simpel hen alt og kommer ind i alle kroge – så en klar anbefaling og en must have, efter min mening.

Det er som fløjl at gå bagefter når Scholl maskinen har været hen over fusserne og med min lækre aloe vera repair creme bagefter – er det som at komme i himlen  :mrgreen:

Mine føleforstyrelser startede allerede før jeg fik konstateret diabetes. Min læge troede fejlagtigt dengang at jeg have en nerve i klemme – det snurrede, sov og stak op gennem hele kroppen i venstre side – men et par måneder efter viste det sig så at det var diabetes som var skyld i det. Da jeg kom under behandling tog tilstanden af – men der var jo sket en skade og den sidder under min venstre fod og mine tæer. Når jeg er psykisk på virket af noget eller min fod bliver kold så forværrer tilstanden sig og jeg kan miste følesen en del. Jeg har aldrig haft fornemmelsen at gå på “Vat” – men mere sådan en lidt “gummi” agtig føelse og så kan det være ulækkert ikke at kunne føle det underlag man går på, hvis man har bare fødder :-S  – Jeg har også lidt i højre fod, men det er minimalt i forhold til den venstre.

Som følge af det passer jeg på mine fødder og nu har Scholl maskinen givet mig en masse nem hjælp. Jeg vil ønske mig en ekstra i Julegave  😀  – for jeg tror også den vil komme andre i familien til hjælp  :;

Scholl velvet smooth fodfil
Scholl velvet smooth fodfil

Comments are closed.