Hvordan kan vi være det bekendt

Ja – jeg melder mig i hylekoret af dem som med vantro ser at kommunerne vil indføre vakuum pakket smørebrød til ældre hjemmeboende mennesker.

I forvejen har jeg kendskab til hvordan “min” kommune sender mad ud til de ældre, da min far en kort overgang  kom med i den ordning. Her fabrikerer man mad som skal vare i 14 dage og som lige kan varmes i en mikroovn!

Det “hundeæde” min far fik sendt var simpel hen ikke værd at sætte tænderne i og da maden “bare” blev sat ind i køleskabet var det op til ham selv at hitte ud af hvad der var aftens mad og hvad der var dessert. Maden ligende hinanden selvom det handlede om millionbøf eller flæskesteg. Denne mad bliver også vakuum pakket  for ellers kan den jo ikke holde 14 dage. Og nu vil man indføre smørebrød som kan være op til 8-10 dage gammelt før det er spist.

DET KAN VI IKKE VÆRE BEKENDT!!! Overfor vores ældre borgere og som har været med til at skabe det samfund vi lever i i dag.

Jeg er glad for, at min far ikke oplever det – men samtidig gruer man jo for, når man selv når den alder at man måske skal have hjælp til den slags. Jeg håber at vores politikere får øjne og ører med sig og indser at det her er fatalt!!