Jeg har længe villet finde ud af hvor mange skridt jeg cirka går på en dag. Motion er jo et must do projekt når man har diabetes. Det varierer naturligvis og efter tælling i dag ved jeg nu at jeg nogle gange er højere oppe – hvis jeg også går med en af beaglerne om eftermiddagen f.eks.

I dag har jeg således indtil nu (kl. 20:45) talt mine skridt – resten af aftenen er dømt foran flimmeren.

8.377 skridt er det blevet til i dag – meget godt gået når anbefalingerne siger vi skal gå 10.000 skridt pr dag. Hvis jeg som skrevet også går om eftermiddagen med en af beaglerne ville jeg komme op over de 10.000.

8.377 skridt i dag 4/11-14
8.377 skridt i dag 4/11-14

 

Man skal så passe lidt på – for sådan en dims der tæller skridt kan hurtigt blive vane dannende – så der går sport i det 😉