Året 2014

Der er kun 5 dage tilbage af det gamle år – så banker et nyt på. 2015 hmm. Jeg har absolut ingen forventninger til det nye år. De seneste års begivenheder har lært mig at lade være med at skrue blusset for højt op. Jeg er med andre ord blevet lidt mere forbeholden og afventende.

Og hvorfor nu det? Jeg har altid været sådan at jeg lagde planer. Altid var jeg på forkant med en masse ting – hvad jeg ville – hvad jeg kunne – og hvad jeg ville gøre. Mit liv var nemlig sådan førhen og som mor til to med autisme vidste jeg bare altid at jeg skulle og måtte være på forkant med tingene. For søren jeg har jo selvstændigt hjemmeundervist mine drenge gennem mere end 4 år!! Hvor mange forældre gør lige det??

Siden 2012 er mange ting bare ændret – for altid. Min “mor” døde. Min far døde sidste år og i år har jeg mistet min bror. Det er – undskyld mig – fandme hårdt bare lige at takle.

Ved siden af al det – var der boet efter min far, som skulle gøres op. Jeg måtte se efter huset – lukke de folk ind som skulle ind og måle, gange og vurdere – takle et indbrud – og så kæmpe med den sorg det var at miste min elskede far. Og sidst men ikke mindst, har jeg skullet tage afsked med mit barndoms hjem. Og nu er der sket det uventede at min afdøde bror ikke efterlader sig livsarvinger – derfor er det nu mig, der skal arve den del som var tiltænkt begge mine forældre. Jeg håber dog at sagen går lettere denne gang, end med min far, da jeg ikke denne gang er den der skal rydde op i det min bror har efterladt – det hele vil gå sin gang via en advokat.

Jeg har også skullet være – mor til mine drenge og min mands kone – samt passe mine interesser herunder mine elskede beagler.

Der har ikke været levnet ret meget tid til mig selv – og det er nok det jeg først og fremmest vil sørge for at der igen bliver – tid til mig selv. Jeg kunne naturligvis her, håbe på at det nye år, vil bringe mig lidt af den tid jeg mangler til mig selv.

At miste er svært
At miste er svært
Mit barndoms hjem
Mit barndoms hjem

 

Året har også været fyldt med glæder – det må jeg ikke glemme. Jeg er stolt af mine drenge  😀  De bringer begge to mange glæder og tænk at de gider tilbringe så meget tid med os to “gamle” – Hvor mange unge på 23 og 21 gør lige det?

Simon flyttede jo i egen lejlighed i april 2013 – men da kommunen skulle spare blev det fællesskab han boede under nedlagt – og det gjorde at han i august 2014 flyttede hjem igen og vi måtte opmagasinere en del af hans møbler.

Mathias blev 21 år d. 29/4
Mathias blev 21 år d. 29/4
Simon 23 år 10/8
Simon blev 23 – 10/8

 

Sommeren 2014 går ikke over i historien for mig – da varme bare ikke er mig. Jeg led i fulde 2 måneder og var så kisteglad da temp. krøb ned på 20 grader.

Dette skyldes også min diabetes – varme og diabetes hører ikke sammen og er en dårlig sammensætning.

Sommer 2014
Sommer 2014
Mine beagler
Mine beagler

Sidst i november var manden min udsat for et dramatisk styrt på sin cykel. Her blev vendt op og ned på hverdagene. Han var først indlagt nogle dage – kom så hjem. Stabile brud på nakke hvirvler og rygsøjle, hjernerystelse, bøjede ribben og ødelagte tænder ikke at forglemme at begge læber skulle syes. Hele december måned er gået med sygemelding og en langsommelig helings proces. Han skal nu prøve at starte op på arbejde fra den 5. januar – foreløbig på halv tid – går det ikke kan der blive tale om at arbejde hjemmefra i stedet, for en periode.

Og cyklen slipper han ikke – det er op på “hesten” igen

biker1

Og så er der min diabetes – som også er en ægtefælde – denne ægtefælde kan jeg bare ikke slippe af med. Grundet alle de seneste års sorg, afmagt, og bekymringer har min diabetes desværre fået overtaget, da jeg ikke har magtet noget i den retning. At det lysner viser den seneste langs tids profil – at mit blodsukker er blevet forbedret – så her er jeg igen på rette vej.

Mens jeg har skrevet dette her er jeg nået til konklusionen – at måske skal 2015 være det år, hvor jeg tænker mere på mig selv og mine nærmeste – måske er tiden inde til at fjerne kontakt formerne på mine hjemmesider – i hver fald for en periode, så folk ikke kan kontakte mig. Det vil jeg tænke mere på.

Tak til alle som læser mine sider her på Hoslykkegaard.dk – Jeg vil ønske alle et Rigtig godt Nytår 2015.

newyear2015

En meget hyggelig Juleaften

Endnu engang priser jeg mig lykkelig over at vi ikke er så mange Juleaften. Jeg har simpel hen elsket at være “alene” den aften og dermed ikke “tvunget” til at tilbringe den med 10 andre som mange familier jo ofte består af.

I går var ingen undtagelse og som aftenen gik udviklede den sig lidt anderledes – for begge knægtene var opladt til lidt skæg og ballade.

Simon med sin nye julegave
Simon med sin nye julegave
Bag Pay Day masken gemmer sig Simon
Bag Pay Day masken gemmer sig Simon
En selfie af mig
En selfie af mig
Jeg skulle jo også prøve Pay Day masken
Jeg skulle jo også prøve Pay Day masken
Manden i huset
Manden i huset
Mathias med maske
Mathias med maske
Og et panorama billede af al rodet
Og et panorama billede af al rodet

 

Jeg har nemlig fået et nyt digital kamera – et SONY DSC-W810 – Nøj for et avanceret kamera  :O  – Det kan tage panorama billeder – så vi har ekspermenteret lidt i går aftes. Gaven fik jeg af Mathias  😀  – Det gamle har nogle år på bagen og er ikke så godt længere. Mathias kan også bruge kameraet da det er ham der står bag de bedste billeder af beaglerne  :;

I farten glemte jeg lige dem her:

Taget med det “gamle” kamera

Mens vi venter
Mens vi venter
Jule dessert 2014 - Chokolade mousse m/appelsin
Jule dessert 2014 – Chokolade mousse m/appelsin

 

Mine hænder

Hver eneste efterår og vinter tørrer mine hænder voldsom ud. De får revner og sprækker der svider og klør og sidst men ikke mindst gør ondt.

Jeg har prøvet alverdens cremer – nogle bedre end andre – men de var aldrig helt gode. Udover besværet med at udse sig de her cremer – så har det kostet penge da noget af det bare ikke virkede ordentlig. Problemet er at jeg skal passe på mine hænder da jeg for nogle år siden havde en slem eksem – jeg er blandt andet overfølsom for nikkel samt andre ting.

Nå men jeg har smurt og smurt med forskellige cremer uden at finde noget som virkede. Denne vinter her er jeg også plaget af gigt i mine fingre som giver inflammation i mine finger led. Den seneste tid er jeg ikke gået udenfor en dør uden at have varme handsker på af samme grund og jeg har brugt decubals økologiske hånd creme – men heller ikke den har været det rigtige.

Jeg læste lidt rundt på internettet og “faldt” over den her:

camferine

Under en indkøbs tur i Super brugsen besluttede jeg at give den en chance – og hallo – her var noget der kunne bruges  😀

Tænk at den hele tiden har ligget lige for. Mine hænder har fået deres anden ungdom tilbage – revner og sprækker er helet op og mine hænder ser nu fornuftige ud. Fremfor alt gør de ikke ondt mere. Sådan en tube koster omkring 13 kroner – (Købte 2 for 24 kroner) – Den er så lækker når den er trængt ind i huden og selv det garn jeg strikker/hækler med glider nemt mellem fingerne på mig uden at hænge fast i tør hud.

Skole problemer

Inklusionen i folkeskolen er slået helt fejl – og vores handicappede børn og unge er havnet i stor klemme. Ingen – absolut ingen ved hvad det vil sige at have et barn med Autisme, ADHD og lign. handicaps udover forældrene. DERFOR kan de ikke sidde i politiske udvalg rundt omkring og på Borgen og sige at den type børn kan inkluderes i folkeskolen. Det går ud over de berørte børn og de “normale” børn som er skruet sammen til at kunne takle den slags. Det ødelægger socialt og mentalt for begge parter.

http://jyllands-posten.dk/indland/ECE7312552/For%C3%A6ldre-holder-skoleb%C3%B8rn-hjemme/?fb_action_ids=10204081108482340&fb_action_types=og.comments 

Efter Jul vil jeg tage disse problemer op i indlæg her på bloggen – og man skal huske på at INGEN forældre gør sådanne ting uden det virkelig brænder på. Jeg har selv stået i situationen og kan stadig mærke angsten krybe under huden når jeg læser sådan noget.

Mit budskab med det er er at sige at I forældre derude IKKE er alene – men det er en ensom kamp at kæmpe – og den kamp vil jeg forsøge at give mod til at I kan kæmpe gennem mine indlæg her på bloggen.

Nu er det Jul

Ja så bliver det ikke bedre. Da manden stadig ikke kan så meget – er det mig der står for indkøb gaver og madlavning i øjeblikket. Drengene hjælper i det omfang de kan/vil – og de er rigtig søde til at gå med beaglerne om eftermiddagen.

I dag har været ekstra travl for mig – da jeg har været af sted på indkøb gået med alle beagler i formiddag – og så har vi sprunget over hvor gæret er lavest og hentet Juletræet frem fra kælderen. Jeg valgte det mindste vi har på 1½ meter da jeg bare ikke syntes det skal stå og fylde op over det hele. Jeg har købt en ny lys guirlande med 80 led lys i og det er faktisk ret hyggeligt på det lille træ 😀  Udover det har vi pyntet træet med engle og hvide stjerne samt lidt andet i hvidt/guld – bare sådan helt enkelt, som vi bedst kan lide det. Og nu står det så der

Julen 2014
Julen 2014

Sådan lidt i hjørnet – men alligevel ikke til at overse!

I dag har jeg købt en kæmpe kamsteg på næsten 4 kg. Jeg valgte en med ben da benene netop giver en bedre smag til kødet. Så nu kan vi da få flæskesteg  :;

I morgen skal manden til Scanning i Odense – så jeg er meget spændt på om han er ved at hele op igen. Han plages af kraftige smerter ind i mellem og holder ikke ud så længe til bestemte ting – udover det bliver han meget træt ind i mellem – men det går da fremad.

Tirsdag skal jeg lige have de sidste indkøb på plads og så vil drengene deltage i madlavningen Juleaften – så det hele bliver en rigtig familie middag  😆  – Desserten laver jeg onsdag formiddag. Og så er vi helt klar til at lade julefreden sænke sig over os !

 

Træstammen

I dag har jeg lavet en Træstamme.

Jeg har brugt – 400 g. marcipan (Odense)

200 gram nougat (Odense)

1 pakke færdig Pistacie masse (Odense)

200 gram overtræks chokolade 70 % (Odense)

Pynt: Frysetørret mandel krokant og små hvide og sølv kugler

Marcipanen blev rullet ud på bagepapir (så klæber det ikke fast) rulles ud i en firkant og så fladt som muligt. Så smører man Pistaciemassen på. Nougat smeltes over vandbad – pas på den ikke bliver for varm. Smør derefter nougat ovenpå Pistaciemassen. Når nougaten er blev fast, rulles det hele sammen til en træstamme. Tryk sammenfoldningen godt sammen i bunden. Smelt overtræks chokoladen over vandbad og hæld det over træstammen – så det hele dækkes. Inden chokoladen størkner kommer man pynten på. Stil træstammen koldt til chokoladen er helt tør – derefter opbevares den køligt under tætsluttende låg. Når den skal serveres skærer man den i skiver.

Træstamme JulTræstamme Jul

Denne træstamme er ikke lavet for diabetikere – men jeg foretrækker den rigtige vare og så bare i mindre mængde  😎

Jeg har fået referat

Jeg kom ikke til det første bo møde omkring det videre forløb af boet efter min bror. Jeg skrev i et tidligere indlæg at jeg ikke ville deltage grundet forskellige familie problematikker, som jeg ikke agter at bevæge mig nærmere ind i her. Alligevel kom det så af sig selv, da manden min stadig kæmper med sine skader fra det cykel styrt han havde den 25. november. Han skulle nemlig med som min bisidder – men havde det dårligt på selve dagen.

Jeg har dog nu modtaget et referat fra advokaten. Jeg vil naturligvis ikke gå i detaljer her på bloggen – men nøjes med at sige, at min bror ikke har nogle livsarvinger og dermed går arv mv. tilbage til forældrene. Begge vores forældre er døde – min mor i 1975 og min far sidste år (2013) – og så træder det endnu et led tilbage – til eventuelle søskende. Min søster er kun arveberettiget efter vores mor – så hun skal arve 1/4 – jeg er arveberettiget efter både min mor og min far og dermed skal jeg arve 3/4 af det som måtte blive tilbage. Og lige pt. kan det blive en pæn del – i det arven efter min far sikkert falder tilbage på mig – dertil kommer salg af hus/grund og da min bror ikke havde nogen særlig stor gæld – ja så bliver der en pæn sum penge tilbage.

Al det her er faktisk kommet som et større chok for mig – både at min bror er død – men også at jeg faktisk er en form for hovedarving og al det kæmper jeg lige nu med at kapere.

Nu skal sagen gå sin gang og vi vil blive løbende informeret – måske kan det gå lidt hurtig, da der muligvis kunne være en som er interesseret i den grund min bror hus er bygget på.