Monthly Archives: december 2014

Vores julemiddag 2014

by

Så er de sidste brikker faldet på plads – om og hvordan vores Juleaften skal holdes.

Vi starter julen op for alvor næste weekend – hvor juletræet kommer ind og stå og vi pynter det op med nye og gamle ting fra gemmerne. Det bliver også der hvor jeg laver “træstammen” som vi skal smovse lidt af i juledagene. “Træstammen” laves af marcipan, pistacie masse og nougat og overtrækkes med 70 % chokolade – da vi gerne kan lide den mørke af slagsen.

De sidste dage før Jul skal vi have handlet de sidste ting.

Juleaften skal vi spise Skinkesteg med sprød svær – Hasselback Kartofler – den gode sovs – ribs gele – og Broccoli/gulerødder. Dertil vil vi drikke Juleøl fra Indslev bryggeriet som er favoritten her i huset.

Desserten vil bestå af en mørk Chokolade mousse med appelsin.

Vi glemmer ikke mandelgaven – men jeg vil ikke gemme mandlen i chokolade moussen – så mandlen spiller vi om – og den der vinder får så gaven.

Når vi har slået mave lidt – er tiden inde til julegaverne. Først synger vi udvalgte julesange – vi går aldrig om juletræet – men sidder ned eller står hvis vi syntes det er bedst. Men vi synger Julen ind.

Når vi har gjort det kommer der kolde drikke varer på bordet og så får vi vores julegaver. Gaverne deles ud og så ser vi på at vi hver i sær pakker dem op.

Resten af aftenen slapper vi af – får kaffe, knas og koldt at drikke som man har lyst til. Traditionen plejer at være sådan at vi så ser en Julefilm på TV.

Alt i alt en rolig og stille Juleaften – vi har jo også vores beagler at tage hensyn til – men de vil typisk sikkert sove fra det hele  :mrgreen:

Loading

Jeg har fået nok

by

Jeg tager IKKE som planlagt til møde med advokat i forbindelse med udredningen af min afdøde brors bo. Mødet skulle finde sted i morgen (tirsdag)

Der er sket nogle ting i de mellemliggende dage – ting som jeg ikke vil komme ind på her da det har gjort mig særdeles vred  😈

Men jeg kan sige så meget at det handler om min brors bisættelse. Måske vil jeg senere tage det op – men lige nu er der alt for oprørte vande i mit sind.

Så på baggrund af det – må sagen gå sin gang. Jeg har ikke mere at byde ind på og vil nu bare afvente hvad der sker videre i forløbet. Skulle Advokaten alligevel ville have samtale med mig bliver de under 4 øjne.

Ja således kan det gå – når man nu har sådan en familie som er så røv lige glade med alting – hvorfor skulle jeg så stille op?? Nul putte det er min tid ikke til  :;

 

Og nu vil jeg koncentrere mig om den kommende højtid – og gøre Julen til nogle gode dage for mine nærmeste og i sær for begge mine drenge !

Loading

3. søndag i advent

by

Tiden går stærkt og vi er nu tæt under Jul.

Glædelig 3. søndag i advent  😀

Jeg har som de foregående år hevet min old gamle advents stage frem. Den er i sin tid købt i Panduro Hobby – nogle almindelig terra cotta hjerte stager som jeg har sprayet med guldglimmer – og de har siden da dannet rammen om vores advents søndage.

3. søndag i advent 2014
3. søndag i advent 2014

Loading

Min krop vakler

by

Der skal ikke være nogen tvivl om – at tabet af min far har tæret rigtig hårdt på mig. Selvom der nu er passeret 1 år siden han døde – så sidder det rigtig hårdt i mig endnu. Det har udover det varet 1 års tid at få min fars bo opgjort så der kunne falde ro på det også. Der har været et hus der skulle sælges og mens det har stået til salg, har det været min opgave at se efter det. Jeg har måttet sloges med indbrud, hegn der væltede i oktober stormen sidste år, vandrør der skulle renses ud i – og efter indbruddet måtte vi sikre huset mere, samt holde mere øje med det hele. Og det allerværste – at skulle rydde op i min fars personlige genstande – det har været rigtig hårdt ved mig.

Jeg har fået sorg hjælp af den præst der bisatte min far – jeg har fået sorg hjælp af min læge. Udadtil har jeg lagt bånd på mange ting – mens jeg indadtil kæmpede en kamp med sorg, vrede og afmagt – en slags “jeg er ladt i stikken” tilstand.

Alt det fik naturligvis min diabetes til at kuldsejle – med et noget højere blodsukker til følge – slet ikke godt, men jeg har ikke orket at tage hånd om mig selv på det område – jeg har bare spist når jeg skulle uden tanke for hvad jeg spiste  😥  – Og det har naturligvis haft nogle konsekvenser!

Bedst som jeg regnede med at der nu var lys forude – min fars hus var solgt og der faldt ro på det hele – så sker det sørgelige at min bror dør. Det skete den 2. november.

Jeg blev bedt om at kontakte skifteretten – hvilket jeg ikke helt kunne se jeg skulle, da min bror jo har en søn og denne søn så måtte være den der skulle arve.

Men næ nej – efter telefon samtale i onsdags med den advokat der har fået min brors bo udleveret – så arver sønnen ikke efter min bror, da han er bortadopteret. Se det var jo en bombe der ville noget. For at gøre en historie kort – så er det nu mig og en fjern søster der står for det her. Kort sagt er jeg havnet i endnu en bo opgørelse samt en evt. arv.

På tirsdag skal jeg så mødes med advokaten samt den søster jeg ikke har set i over 30 år – for at ligge planer for det videre forløb. Planer jeg ikke aner en ski om – da jeg intet kender til de forskellige forhold min bror havde – endsiger penge forhold mv.

Men der er INGEN vej udenom  :-S

Onsdag eftermiddag mødte jeg en bekendt i den lokale brugs og faldt i snak med hende. Hun er typen som bare snakker derud af – hun kom ind på mange ting – alt mellem himmel og jord – og her oplevede jeg for første gang at min krop er ved at sige fra. Det var så uvirkeligt det hele – ligesom jeg trådte ud af mig selv – alting blev fjernt og min krop brændte og gjorde ondt. Det eneste jeg tænkte på var, at nu fik jeg et gak gak anfald. Jeg måtte opbyde alle mine kræfter på at sige, at jeg måtte videre – Jeg skulle BARE væk og det skulle være NU.

Bagefter da jeg kom tilbage til bilen og lige sad lidt – blev jeg klar over at – der var tale om et stress relateret anfald. Min krop siger fra nu. Jeg kan ikke mere og jeg orker ikke noget med den videre bodeling af min brors efterladte ting.

Lige nu ligges der planer for hvad jeg skal sige når jeg skal mødes med den her advokat. Og her har jeg heldigvis fået hjælp af manden min. Endnu engang står han på min side og selvom han langt fra er rask efter sit cykeluheld vil han tage med derop og være min bisidder.

Når dette møde er slut på tirsdag – vil jeg ikke have mere med det at gøre – andre må tage over og få huset tømt og sat til salg.

Jeg har lige fået taget nye blodprøver og dem fik jeg resultatet af i går. For første gang i lang tid er der fremgang og mit blodsukker er blevet pænere –  men jeg har også en sød læge i baghånden, som ved hvad jeg har gennemgået, og alt det VIL jeg IKKE have ødelagt igen.

Loading

Jeg er i syv sind

by

Først i november mistede jeg min bror. Dette skrev jeg om i dette indlæg – https://hoslykkegaard.dk/2014/11/jeg-har-mistet-min-bror/

Der er nu passeret lidt over en måned og i går blev jeg så kontaktet af den advokat der nu har fået min brors bo udleveret af skifteretten.

Jeg ringede til ham og på daværende tidspunkt var jeg åben af sind. Under samtalen fortæller jeg at jeg ikke forstår hvor for jeg skal involveres i det her, da min bror jo har en søn fra sit første ægteskab og jeg derfor gik ud fra at han skulle arve. Dette kendte advokat eller skifteret INTET til 😯  – så han fik så mange oplysninger som jeg kunne stille med. Derefter lagde jeg røret og gik nu ud fra, at alt kørte sin gang – udenom mig.

Men der gik kun 15 min. så lå der en ny mail – at jeg skulle kontakte ham igen – for sønnen var tilsyneladende ikke arveberettiget – Så fik jeg et nyt 😯

For at gøre en lang historie kort – er jeg nu igen havnet i arv og reden ud efter et dødsfald. Min fars sag er først lige nu til ende bragt og jeg havde virkelig set frem mod en Jul med fred i sindet på det område. Nu starter det hele ligesom forfra og det passer mig langt fra :-S

Problemet her er jo netop at jeg ingen kontakt har haft til min bror i flere år og derfor ved jeg selvsagt ikke en ski om det liv han valgte at leve – hans penge forhold – ja – alt. Der er også et hus, som skal sælges og det hus skal også tømmes for indbo – Kort sagt en sag der vil blive af længere varende periode – og det tror jeg ikke jeg orker.

Der forefindes også en søster til bror og mig (vi har samme mor) – og hende har jeg ikke set i over 30 år – men er desværre nødsaget til det nu, da advokaten ville have et møde om de her forhold. Min brors ex kone – er hende som har stået på hans dødsattest – og hende der burde havde meddelt at der var en søn i foretagenet – dette undlod hun. Nøglen til hans hus befinder sig enten ved hjemmehjælpen eller politiet – kors det hele er bare noget rod 😯

Lige nu er jeg i tænkeboks – jeg ved ikke om jeg fra skriver mig det her. Jeg magter det ikke og føler det hele er blevet smurt ud på mig.

Opdatering følger!!

Loading

Grønkåls gryde

by

I disse mørke tider skal vi holde vitamin balancen ved lige – og grønkål er fyldt med vitaminer og antioxidanter og dermed et rigtig godt supplement at bruge i vinter perioden.

Og i min lokale Brugs kan jeg få det færdigsnittet og lige til at anvende – så det kan ikke være nemmere  😀

I dag har jeg så haft den kreative side på mig og det kom der denne velsmagende ret ud af.

Jeg købte en nakkefilet på cirka 900 gram – den skar jeg op til småkød og den ene halvdel røg i fryseren og den anden blev anvendt i grønkåls gryden – billig mad, hvilket jo er sund fornuft her op under Jul  :;

Til 4 personer har jeg løseligt anvendt:

450 gram småkød af nakkefilet

200 gram fint snittet grøn kål

300 gram groft revet gulerod

cirka 200 gram kogt Quinoa gryn.

Chillimix fra kværn (SpiZE)

1 grønsags bouillon terning (Knoor)

Salt/Peber efter smag

Mængderne kan man jo variere som det passer  :>

Kødet blev brunet i Olivenolie tilsat Chilimix (SpiZe krydderi)

Derefter blev grønkålen vendt i og efter det gulerødderne. Grønsags bouillon tilsættes og der kommes cirka 2-2½ dl vand ved.

Retten simrer under låg cirka 30 min. vend den rundt en gang undervejs.

Til sidst tilsættes den færdig kogte Quinoa og vendes rundt så retten bliver gennemvarm.

Og så er der mad – dejligt nemt også til en travl hverdag.

Og så den bedste gevinst – Det er noget blodsukkeret godt kan lide  :;

Grønkåls gryde
Grønkåls gryde

 

 

Loading

En tidlig julegave

by

Jeg har givet mig selv en tidlig julegave – (så er man jo også sikker på at få noget ik  :blush: )

Den har jeg villet have længe – det har bare knebet lidt med at tage mig sammen – men nu skal jeg pinedød i gang.

Så jeg har købt et vaffeljern – en maskine med udskiftelige plader – så man selv kan vælge form og facon. Det er nu mest vaffel pladen jeg skal bruge – så jeg kan lave nogle alternative “sandwiches” – De her såkaldte “sundwich” som er så populære.

Grunden er simpel – at jeg vil spare på kulhydrat indtaget og dermed brød indtaget – så jeg kun begrænser mig på at bruge rugbrød i det daglige. Jeg venter mig en del af det her apparat – og skal nok vise mine eksperimenter frem herinde på bloggen  😀

vaffeljern
Sådan ser den ud

Loading

1 2 3