Vores julemiddag 2014

Så er de sidste brikker faldet på plads – om og hvordan vores Juleaften skal holdes.

Vi starter julen op for alvor næste weekend – hvor juletræet kommer ind og stå og vi pynter det op med nye og gamle ting fra gemmerne. Det bliver også der hvor jeg laver “træstammen” som vi skal smovse lidt af i juledagene. “Træstammen” laves af marcipan, pistacie masse og nougat og overtrækkes med 70 % chokolade – da vi gerne kan lide den mørke af slagsen.

De sidste dage før Jul skal vi have handlet de sidste ting.

Juleaften skal vi spise Skinkesteg med sprød svær – Hasselback Kartofler – den gode sovs – ribs gele – og Broccoli/gulerødder. Dertil vil vi drikke Juleøl fra Indslev bryggeriet som er favoritten her i huset.

Desserten vil bestå af en mørk Chokolade mousse med appelsin.

Vi glemmer ikke mandelgaven – men jeg vil ikke gemme mandlen i chokolade moussen – så mandlen spiller vi om – og den der vinder får så gaven.

Når vi har slået mave lidt – er tiden inde til julegaverne. Først synger vi udvalgte julesange – vi går aldrig om juletræet – men sidder ned eller står hvis vi syntes det er bedst. Men vi synger Julen ind.

Når vi har gjort det kommer der kolde drikke varer på bordet og så får vi vores julegaver. Gaverne deles ud og så ser vi på at vi hver i sær pakker dem op.

Resten af aftenen slapper vi af – får kaffe, knas og koldt at drikke som man har lyst til. Traditionen plejer at være sådan at vi så ser en Julefilm på TV.

Alt i alt en rolig og stille Juleaften – vi har jo også vores beagler at tage hensyn til – men de vil typisk sikkert sove fra det hele  :mrgreen: