En storm i et glas vand

 

Indlægget er opdateret/redigeret kl. 19:30 grundet nye oplysninger.

Jeg er en loyal royalist og følger med i det danske Kongehus og sådan har det i grunden altid været, da det også var noget mine forældre gjorde.

I weekenden havde vi besøg af to kraftige storme – Dagmar og Egon. Det var nogle heftige dage og holdt os inde meget af tiden. Som altid stormsikrede vi huset og så var det jo bare at håbe på at tagstenene blev hvor de skulle og at buske og træer i haven – samt ikke mindst hegnet rundt om det hele holdt stand.

Vi rendte med andre ord mellem vindstødene for vi har jo 3 beagler som skulle på gaden – og det kom de også, bare i  kortere interval end normalt. Beaglerne var vist godt tilfredse med ikke at skulle være for meget ude – så de hyggede sig inde og holdt skarpt øje med stormenes gang fra vinduet i stuen.

Nå – men tilbage til Kongehuset og Kronprinsens færd over Storebæltsbroen, som åbenbart er blevet en torn i øjet på Gud og Hvermand. Hvorfor det lige skal blæses op i de dimissioner er mig en gåde for havde det været mig eller en hvilken som helst anden, så var der ikke blevet skrevet en dyt om det. Men nu handlede det om landet kommende Regent – så var snakken straks en anden – hmm

I farten glemte de her øjenvidner at samme Kronprins også skulle forcere Lillebæltsbroen for at kunne komme frem og tilbage til Herning på job – for den var da også lukket i perioder, samt at der også skete et trafik uheld på broen. Det ved jeg jo da jeg bor i området. Men det fik ikke nogen konsekvenser ? – næh nej – for Lillebæltsbroen skal man jo ikke betale for at komme over 😉

 

Faktisk syntes jeg det er en sej Kronprins vi har og oveni købet en pligtopfyldende en af slagsen – for hvem ville dog trodse vejr og vind for at tage på nogle timers job i sådan et vejr? Nej vel – det ville ingen af os 😉

Derfor har jeg lidt svært ved at forstå hvorfor beslutningen blev taget – for det er altså med fare for liv og lemmer når man hænger så højt oppe på sådan en bro. Nogen har sagt Kronprinsen selv besluttede det – så var det PET der besluttede det. Og jeg ville mene det bare ikke hænger sådan sammen – for hvorfor skulle Kronprinsens livvagter risikere hans liv?

Men nu viser det sig så at de rigtige brikker er faldet på plads – at det faktisk VAR politiet der gav tilladelsen til at Kronprinsen med følge kunne passere Storebælt – det er DR kommet i besiddelse af, da de har fået indsigt i papirerne.

Læs her: http://www.bt.dk/danmark/nye-oplysninger-politiet-gav-selv-kronprinsen-lov-til-at-krydse-lukket-storebaelts

Jeg har derfor slettet Julius’ tegning som jeg først postede, da denne ikke har nogen relevans mere.

Tilbage er at sige at politiet må give en undskyldning til Kronprinsen og Kongehuset – samt PET for at have vildledt – håber der kommer til at rulle hoveder nu 🙂

PS: Vi overlevede både Dagmar og Egon uden tab af noget – andet end en masse små grene fra birketræet – og det er vi jo rigtig glade for.