Har man som jeg insulinkrævende diabetes er der en ny lov på trapperne. Som en masse andre har jeg også bevilling på at jeg kan få teststrimler, penkanyler og lign. gratis som kommunen betaler. Sådan har det været i alle de år jeg har fået insulin og det er siden 2008.

Men nu kan det være slut – da socialministeren rasler med sablen – kort sagt handler det vel igen om at sparekniven skal svinges og igen at der skal spares det forkerte sted.

Læs med her: http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/manus-nye-lov-truer-320000-danske-diabetikere/5402516

Kort fortalt betyder det at man kun har få valgmuligheder – hvis man f.eks. bruger en bestemt type penkanyle – kan det være man er nød til at skifte til en som er dårligere at bruge. Det samme gælder teststrimler – hvor man stadig selv skal afholde udgifterne til apparatet – og som man måske kan være nødsaget til at skifte ud til et andet, fordi man ikke længere kan få bevilliget de teststrimler man hidtil har brugt.

Ja jeg ved ikke lige hvad jeg skal tænke – men jeg frygter at rigtig mange ikke længere vil være i stand til at følge ordentligt op på deres sygdom – enten fordi de ikke kan bruge den type nål de kan få bevilliget eller fordi de skal ud og investere i et nyt blodsukker apparat. Det er en rigtig trist nyhed for alle landets insulin krævende diabetikere – og hvad med børnene – det er da rigtig slemt for dem  😯

Loading