Ja – jeg er endelig blevet enig med mig selv hvilket mønster jeg skal hækle i til det tæppe jeg har i tankerne.
Indtil videre har jeg hæklet i de farver jeg har liggende og som er købt til formålet. Jeg har dog besluttet at der skal flere farver ind over – så i dag har jeg bestilt yderligere 6 nye farver hjem. Det bliver spændende at kombinere dem for at finde den bedste farve sammensætning i tæppet.
Og så er jeg gået videre for nu har jeg også gardiner i planlægningen. Overvejer at hækle cafe gardiner til mine køkken vinduer. Samtidig har jeg også noget farve overskud som ikke rigtig passede ind i det tæppe jeg arbejder på – men måske det kan blive brugt til et sjal ? Om det bliver hæklet eller strikket ved jeg ikke – men vælger jeg strikke metoden vil det blive strikket i korte intervaller af hensyn til mine hænder.
Den 22. januar startede jeg op med en ny penkanyle som hedder Tricare og som er den min kommune vil bevilge tilskud til. Forud var jeg noget skeptisk da jeg til da havde brugt Novo super flow – så jeg var ikke helt glad ved situationen.
Dog skal det siges at jeg ind i mellem kæmper med ømme lår samt også buler som jeg kun kunne få i ro når jeg brugte en bestemt arnica creme.
Jeg besluttede dog at give Tricare et forsøg og det har jeg kørt på indtil for få dage siden hvor jeg vendte tilbage til novos – igen fordi jeg ville se om der virkelig var en forskel. Nu her 1 uge senere tilbage på Novos penne er min ømme lår i fuld flor.
Den forgangne måned hvor jeg brugte Tricare har jeg ikke haft et eneste tilfælde af ømhed eller buler – så tager jeg turen tilbage til Novos og straks er den gal igen – Ja stor var min overraskelse – for nu kan det jo meget vel være sådan at novos penne slet ikke har passet til mig – men jeg er bare forsat da det jo var dem jeg har fået anbefalet af diabetes personalet på sygehuset.
Kommunens spare plan på området kan nu i stedet vise sig at være min redning – i det de her Tricare overhovedet ikke har givet nogen problemer til nu.
Da nu det igen var en realitet at Novos penne anlagde ballade på mine lår – så er jeg igen fra i dag vendt tilbage til Tricare penkanylen.
Ak ja – sådan kan det gå nogle gange – at noget som jeg i første omgang var irriteret over – nu viser sig at være en god løsning :;
Jeg ved Fastelavn er ovre – men jeg glemte det godt nok denne gang, så derfor får vi vores fastelavns boller denne weekend i stedet.
Og jeg har sprunget over hvor gæret er lavest og blevet stærkt inspireret af denne side som jeg følger tæt : http://klidmoster.dk/
Også på Facebook hvor hendes mange gode råd inspirerer min madlavning. Senest er jeg blevet ret inspireret af hendes forskellige opskrifter med almindelige tarteletter
Mine blev lidt anderledes og jeg fulgte opskriften til punkt og prikke undtaget creme fyldet som blev lavet af Dr. Oekter creme – fulgte opskriften på pakken – Derefter piskede jeg fløde til skum og vendte noget hindbærsyltetøj i – blandede derefter med vaniliecremen.
I bunden kom der lidt hindbærsyltetøj og så toppede jeg ellers med cremen – så meget den kunne tage – det stivner jo lidt til når det står køligt.
Så i aften skal vi nyde Fasteletterne til en kop kaffe 😀
Sådan så mine færdige fasteletter ud: Tænk at man kan lave sådan noget ud af en ellers kedelig tartelet. :;
Hæklebogen med Svenske Landskabsstjerner har været en glødende favorit hos mig.
Jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg lånte den på biblioteket i sin tid og ofte “glemte” jeg at aflevere og måtte betale bøder for det – netop fordi jeg godt kunne lide den. Og der gik ikke længe før jeg lånte den igen.
Så gik årerne – jeg blev gift, stiftede hjem og fik mine drenge og tiden med håndarbejde blev knap – men jeg glemte ikke den der hæklebog. Nu udgives den ikke mere – den kan ikke købes mere – men man kan være heldig at finde brugte eksemplarer af den og købe den for en mindre sum. Antik og marknediser og genbrugs butikker og måske på markeder kan ligge inde med eksemplarer og hvor man kan være heldig. Jeg har fundet mit eksemplar på Krea og i dag ankom den – så nu kører ideerne jo rundt i hovedet på mig og nøj hvor jeg længes efter forår så beaglerne og jeg kan komme i haven, med hækletøj, kaffe og hygge.
Den afbillede Blekinge Stjerne har jeg hæklet i sin tid – jeg har ikke tal på hvor mange jeg lavede for jeg kan huske en del af min familie ønskede sig sådan en. Jeg skal i hver fald have den lavet igen – så den kan komme op og hænge i mine vinduer – når Julen igen holder sit indtog.
Foråret er på vej – det er lige rundt om hjørnet og faktisk tror jeg det kommer tidligt i år. Vinteren er endnu ikke slut – men jeg er sikker på at den heller ikke bider særligt meget mere fra sig.
I min have ses det kommende forår tydeligt.
Troldhasselen har fine pollen standereDen hvide syren står med knopperVintergækkerne står i fuld flor allevegne
Efter at have “kæmpet” i lang tid – det vil sige over 4 måneder, har jeg måttet kaste håndklædet i ringen. Jeg må erkende at jeg ikke kan bruge glucosamin – af den simple grund at det er lavet på skaldyr. Jeg får hverken udslæt eller noget – men jeg har haft så mange gener med min mave, at jeg ikke længere vil byde mig selv det her mere. Jeg vidste godt det var tvivlsomt, for jeg kan nemlig ikke spise hverken rejer eller andre former for skaldyr uden at få ondt i maven i en vis mængde.
Nu havde jeg så påvirket mig selv gennem mere end 4 måneder og problemer med oppustet mave samt vekslende toiletbesøg har så gjort at jeg har valgt at stoppe.
Men hvad så? – Det hjalp sådan set fint på mine slidgigt problemer – så hvad vælger man så af alle onder? Ondt i maven? eller ondt i leddene? Begge dele er faktisk lige så slemt – så jeg har jagtet et alternativ – for ondt i leddene gider jeg så vidt muligt heller ikke kæmpe med.
Jeg faldt så over Avosol R – som er et avocado produkt og beregnet til at styrke brusk funktionen i kroppen – så det har jeg nu kastet mig over og vil prøve kræfter med de næste 4 måneder, for at se om det har en effekt.
Der er ikke sket så meget i de forgange dage, siden det sidste skriv jeg lagde op herinde. Ikke andet end jeg forsat er ramt af influenza, som dog er blevet markant bedre siden i går. Min hoste mv. er taget af – men jeg er stadig forkølet og specielt mine øjne er ramt – rigtig træls. I øvrigt er begge mine drenge nu også ramt af det her – det måtte jo ske, men de virker begge til at det ikke bliver så slemt hos dem.
Jeg har trækket mig lidt mere tilbage fra internettet, forstået sådan at jeg ikke længere brugere så meget tid på min computer som jeg hidtil har gjort. Jeg spiller stadig mine spil som jeg finder meget fornøjelse med – og passer mine hjemmesider. Men det er som om at specielt brugen af facebook er ved at blive for meget og at jeg egentlig ikke gider det så meget mere. Jeg er vel nået til et punkt – at “hvad rager det jeg går og laver alt og alle?” Sådan kan det vel siges – hmm
Jeg tror – eller rettere jeg føler jeg er nået til en skillevej i mit liv – som betyder jeg ikke længere har det behov for at dele alt og alting med alle og enhver. Jeg kunne godt forestille mig at bloggen her, mere og mere ændrer karakter til at blive “mit hyggested” hvor jeg deler de ting jeg syntes giver mit liv mening. Jeg er udlover den alder hvor jeg kaster mig udi i debatter af forskellig art. Jeg tror min deltagelse i forskellige forums (hunde) og så i sær Facebook har gjort at jeg ikke længere gider den slags – tonen er ofte meget hård på de sociale medier – og det orker jeg ikke mere, at være en del af.
Man kan sige jeg har fundet tilbage til mine gamle rødder og nørkler nu med alt muligt andet end det skrevne ord.
Min rejse udi strikning – at vende tilbage til strikketøjet har ikke lige båret frugt. Jeg kan simpel hen ikke holde til at strikke ret meget – får rigtig ondt i mine skuldre og nakke og mine håndled – så her må jeg se mig slået – måske jeg kan lave mindre projekter ind i mellem – det må tiden vise – det vil så være noget som skal foregå over lang tid.
Til gengæld har jeg genfundet hæklenålen – jeg har hæklet meget da jeg var yngre og nu igen opdaget glæden ved det – og det er noget jeg kan holde til, da man jo bare har en hæklenål og noget garn – men det kommer man meget langt. Jeg føler lige nu, at jeg er havnet på den rette hylde og slapper så godt af med mine hækle ting og sager.
Med en hæklenål kommer man langt
Jeg har også fundet glæden ved at knytte – noget jeg også har lavet meget tidligere. I øjeblikket arbejder jeg på at lave halsbånd til mine beagler. Andre projekter har jeg også inde i billedet.
Darwin i ført sit nye halsbånd
Og så en sidste ting – jeg har genfundet glæden ved at læse – sådan rigtig læse i blade og bøger. Så jeg læser romaner i Familie Journalen, som jeg har tilladt mig selv at investere i hver mandag og ved det seneste fulgte der en bog med – og den er jeg gået i gang med at læse :O
Med det kan man sige jeg er ved at genopdage mit gamle jeg og det passer mig faktisk rigtigt godt 😀 :;
I sidste uge kom manden hjem fra arbejde med en begyndende influenza – det var onsdag – og så var han ellers syg – med syg på.
I weekenden begyndte det så at rode lidt med mig – og nu er det så min tur. Det har sat sig i halsen på mig, hvad det ofte gør – desuden er jeg nervøs for mine ører – da jeg har meget sarte ører på det plan. I dag er selve forkølesen omsider brudt ud i stride strømme – så jeg ligner mest af alt en hængt kat lige nu. Mine øjne løber i et væk – så det ene så det andet – jeg hoster og harker som en gammel mand på 90 (som man siger)
Så jeg passer godt på mig selv i øjeblikket. Blodsukkeret er ikke helt glad for det – men tårnhøjt er det dog ikke blevet – det går sådan lidt op og ned. Jeg drikker masser af Roobios te – spiser “væk i morgen” som er ren balsam for min ømme hals og sover med en merino uld undertrøje om natten.
Bygger lidt i Sims og læser – JA jeg læser faktisk en bog i øjeblikket – det har jeg ikke gjort i mands minde – men helt rart i stedet for at læse på PC’en hele tiden.
Jeg går trods det at jeg faktisk har det af H….. til – ud hver dag. Beaglerne skal jo luftes og det er godt lige at komme ud på nogle hurtige ture – Jeg klæder mig godt varmt på og den ret kolde frost vind vi har lige nu gør mig godt.
Bagefter hælder jeg mere Roobios te i mig og sidder med tyk fleccetrøje på og kanin kamikker på mine fødder.
Desværre smitter sådan noget skidt jo – så nu er der tegn på at den ene af mine drenge også er ved at løbe ind i det – æv æv – men det er jo ikke rigtig til at undgå, når vi alle bor under det samme tag.
Simon er gået fri – men mon ikke han også løber ind i det?
