Influenza tider

I sidste uge kom manden hjem fra arbejde med en begyndende influenza – det var onsdag – og så var han ellers syg – med syg på.

I weekenden begyndte det så at rode lidt med mig – og nu er det så min tur. Det har sat sig i halsen på mig, hvad det ofte gør – desuden er jeg nervøs for mine ører – da jeg har meget sarte ører på det plan. I dag er selve forkølesen omsider brudt ud i stride strømme – så jeg ligner mest af alt en hængt kat  lige nu. Mine øjne løber i et væk – så det ene så det andet – jeg hoster og harker som en gammel mand på 90 (som man siger)

Så jeg passer godt på mig selv i øjeblikket. Blodsukkeret er ikke helt glad for det – men tårnhøjt er det dog ikke blevet – det går sådan lidt op og ned. Jeg drikker masser af Roobios te – spiser “væk i morgen” som er ren balsam for min ømme hals og sover med en merino uld undertrøje om natten.

Bygger lidt i Sims og læser – JA jeg læser faktisk en bog i øjeblikket – det har jeg ikke gjort i mands minde – men helt rart i stedet for at læse på PC’en hele tiden.

Jeg går trods det at jeg faktisk har det af H….. til – ud hver dag. Beaglerne skal jo luftes og det er godt lige at komme ud på nogle hurtige ture – Jeg klæder mig godt varmt på og den ret kolde frost vind vi har lige nu gør mig godt.

Bagefter hælder jeg mere Roobios te i mig og sidder med tyk fleccetrøje på og kanin kamikker på mine fødder.

Desværre smitter sådan noget skidt jo – så nu er der tegn på at den ene af mine drenge også er ved at løbe ind i det – æv æv – men det er jo ikke rigtig til at undgå, når vi alle bor under det samme tag.

Simon er gået fri – men mon ikke han også løber ind i det?

snoopyill