I følge opskriften på mit projekt uldtæppe skulle mine lapper se sådan her ud

granny square  - lyng farvet
granny square – lyng farvet

 

Meen da jeg var færdig med at hæfte enderne på dem alle 63 i går aftes – ville jeg efter planen gå i gang med at hækle dem sammen i dag. Men kors det opgav jeg hurtigt – for det så kort og godt – forfærdeligt ud  :-S  – hmmm – tænke, tænke – og så kom jeg op med, at jeg jo gerne ville have det skulle se fornuftigt ud – så jeg tænkte at der måtte en kant på – så resultatet ville blive pænere når det blev hæklet – eller syet sammen.

Så jeg gik i gang med at hækle fastmasker om det hele – 2 rækker før jeg syntes det så fornuftigt ud – og så kom det til at se sådan ud:

Granny square - støvet rosa - nu med kant
Granny square – støvet rosa – nu med kant

 

Så ja – der går lige lidt tid endnu – for nu skal alle 63 lapper have en kant – med den farve som jeg har planlagt på forhånd skulle danne sammehæklingen – en lys grå.

 

Men er i gang og fastmasker er jo ikke det sværeste at lave – dog lidt træls – så skal også lave andet ind i mellem som er lidt mere sjovt.

Dette tæppe er mit allerførste projekt – og det bliver sidste gang jeg hækler lapper på den måde – det gider jeg ikke igen – men vil udtænke en anden plan hvis jeg skal kaste mig udi flere tæpper.